Kapitel 1: IKKE ALT HENTES NED
7. november 2022

“Jesuskalender”, kapitel 1, uddrag:
Lørdagen før første søndag i advent

“Splinten sidder fast i fingeren. Det sker altid. Når det sidste trin på loftstrappen skal tages, og hånden må gribe om det uhøvlede gulv oppe under taget, borer et lille stykke træ sig ind i fingeren. Som for at give en pause til at ånde duften ind. Duften magen til duften på mormors legeloft med de lange hylder under skråvæggene med brandbilen, billedlotteriet, dukkelegekøkkenet med gryder og potter i emalje, bittesmå.
Julen trækker tiden sammen. Et år er der imellem hver jul. En måneds venten. Kalenderne sørger for, at minderne ubønhørligt får plads hos alle. Alle reagerer på julen, om de holder af den eller ej. Den kommer, uanset alt. Hvad dufter der af på mit loft? År? Minder? Evighed?

Lyset fra loftslampen over mig gør det muligt at hive splinten ud med tænderne og koncentreret træde op på det ru gulv og se ned langs tegltagets underside i det lange rum. Alt i hjørnet bag trappen står urørt. En dag åbnes poserne med hans tøj. En dag. I dag åbnes julens kasser. Hver eneste lille ting har en stor fortælling med sig om traditioner og rødder og ritualer og religion. Adventskransen af halm, der skal bindes med gran. De fem engle i karton til karnappens ruder. Den lille træhest, der holder julekort. Dem, der ikke er skrevet her i huset, siden min dreng tog fra denne verden ved juletid. Men, hvor er stjernen? Den, der skal hænge i det store vindue. Den er der ikke. Den mangler. Der er så meget, der mangler. For meget, der er blevet til minder. 

Sorgen og overbalancen får mig nær til at snuble ned ad trappestigen. Min svigermors broderede pakkekalender, som sønnesønnen skal have, er nær ved at ryge ud af kurven. Mon sønnen, der nu er far, kan huske den? Hvad husker vi egentlig fra julen? Om julen? Hvad er julen? En fødselsdag, ja, men for hvem? Jesus, Kristus, Messias, barnet. Han lå i krybben, men lever stadig, siges det. Han er verdens mest kendte mand og har betydning for alle, hvad enten de tror eller ej, og der ventes på hans fejring i det mindste i de 24 dage, en julekalender varer. Hver dag har sit sæt af spørgsmål, der ægger til samtale. Måske med mig selv. Ikke som lektielæsning eller faktaopremsning eller facit, ikke citater fra de kloge, blot undren over julen i min hverdag, der er som så mange andres. Måske kan den gives som gave til alle dem, der gerne vil dele forundringens gave, nu det snart er jul. Måske blot være en påmindelse til mig selv. Et dagligt ønske om en god advent.”

Køb bogen for 130 kr. her hos forlaget Eksistensen.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få 20 % i rabat!

 

Læs videre

Åbningstale: Kirsten Klein viser os, at vi er bundet til landskabet.

Åbningstale: Kirsten Klein viser os, at vi er bundet til landskabet.

Da jeg mødte Kirsten Klein for første gang, talte vi om, hvor hendes billeder kommer fra.”De kommer nok et sted fra, hvor det gør ondt,” svarede hun. Dengang vidste jeg det ikke, men nu ved jeg. Det er der, genkendelsen får fat. Fra det sted, hvor livet ikke blot er godt, men også smertefuldt. Dengang havde jeg ikke mistet min yngste dreng, mit livs smerter var mildere dengang, men nogle var der jo, og vi talte om børn, der kommer eller ikke, om selv at være barn. Om at længes og være rodløs, blive rykket rundt, rødderne, der ikke fik lov at fæste. Du gik ud. Ud i blæsten. Naturen blev din ”forbundsfælle” sagde du. Derude kunne du gro. "Jeg beder ikke," sagde hun."Det er ikke sådan. Min spiritualitet er bundet til landskabet.”

Læs mere

Kronik i Kristeligt Dagblad: Kirken skal tale med om oplevelser

Kronik i Kristeligt Dagblad: Kirken skal tale med om oplevelser

Uden at have hverken kirkelig baggrund eller den mindste smule åndelig længsel skulle jeg for år tilbage pludselig lære at leve med blandt andet to syn med Jesus, der stod ret op og ned foran mig og talte til mig, som jeg beretter i "Jeg mødte Jesus".Op mod hver anden af os har oplevelser, dokumenterede jeg selv i opfølgeren ”Vi mødte Jesus – Og hvad kommer det andre ved”, men det er er stadig ikke et felt, der er forsket ret meget i, hvordan vi som samfund eller kirke skal leve med.

Læs mere

Jeg mødte Jesus
10 år senere: De fleste var bange for, at jeg blev stenet

10 år senere: De fleste var bange for, at jeg blev stenet

De eneste to, der syntes, det var en god idé at udgive min første bog, var min mand og min redaktør. Alle andre rådede mig til at tie. De forudså hån og stening eller i mildeste fald tavshed og bortvendte rygge. En chef mente, at jeg ikke kunne fortsætte i mit job som journalist. Hun fik andet job inden udgivelsen, jeg fortsatte i min stilling, men hvorfor al den angst? Hvad var dog så grænseoverskridende i min debutbog, at det kunne have kostet mig mit job, min anseelse, min familie, vennerne? Og skete det?

Læs mere

Læs videre