Er dit liv 15 minutter værd?
Hvornår har du sidst sådan egentlig funderet?
Tænkt dybt over livet? Sådan de helt store spørgsmål?
Måske var det på tide?
Du kan begynde med at give dig selv et enkelt kvarter hver dag frem til jul.
Bestil min “Jesuskalender” på lyd herunder, så får du hver morgen tilsendt et kvarters julefordybelse med nyindspillet oplæsning og afslappende julemusik specielt komponeret til din julefred af Naja Storebjerg.
Jeg læser højt fra min julekalender i nogle minutter, bagefter er der rolig musik, som du enten kan sidde stille og lytte til eller tage med ud på en lille gåtur i det fri – og der tænke videre. Over de helt store spørgsmål
Bestil lige her – den koster kun 95 kr. for 26 afsnit! Det første kommer allerede 30. november.
Musik med salmetoner
Naja Storebjerg har skrevet ny musik til, og selv om jeg nu har lyttet til den mange gange, gær den mig stadig godt.
Selv siger hun, at julen er hende er “en tid til refleksion og til at mindes.”
“De gamle salmer, “Mit hjerte altid vanker” og “Dejlig er jorden”, vækker altid en følelse af vemod og længsel hos mig, så det var derfor ikke overraskende, at begge salmer pludselig flettede sig ind imelodien til julekalenderen,” fortæller hun, der sad og improviserede ved klaveret “en grå mandag morgen”.
“Stemninger med afsæt i eftertænksomhed og kærlighed til dem, der er, og savnet efter dem, der var, manifesterede sig i toner og klange, der efter et par døgn samlede sig til ét hele,” husker hun, der har døbt værket “Lyset i hjertet”.
Ny indlæsning
Jeg har læst “Jesuskalender” ind på ny, så min stemme og mit tempo passede til Najas musik, og vi kunne præsentere et samlet værk.
Det har været forunderligt at gå ind i teksterne igen og nærme mig julen med de mange tanker, kalenderen sætter i gang. Selv om jeg selv har skrevet bogen, blev jeg overrasket over, at den i år giver mig noget nyt at fundere over.
Jeg håber, du vil synes om den.
Glædelig advent,
Charlotte