Unikt interview: Vi bør tale om døden hver dag, mener Bruce Greyson, der som en af verdens førende forskere i nærdødsoplevelser ved, hvor meget godt det gør os. Selv kender han alt til tabuet om døden. Og har selv frygtet den. Men ikke længere. Hvorfor skulle jeg, spørger han, når dem, der har været døde, har været glade for det?

Han var sikker på, at vennerne ville være smuttet. Måske ikke dem alle, men ”en hel af dem”.
Men de blev.
Hverken venner eller kolleger vendte ryggen til lægen Bruce Greyson, da han udgav sin kontroversielle bog om nærdødsoplevelser med den simple titel, ”Efter”.
”Det er stadig ikke helt almindeligt, at en læge tager den slags oplevelser seriøst, men nu har jeg forsket i dem i 45 år, så jeg synes, jeg havde viden nok til en bog,” forklarer Bruce Greyson.
Han er professor emeritus i både psykiatri og neurologi ved University of Virginias School of Medicine og globalt anerkendt som værende blandt de største lægelige eksperter i nærdødsoplevelser. Faktisk er han selve manden bag den skala, de rubriceres efter, Greysonskalaen.

• Bruce Greyson.
• Professor emeritus, psykiatri og neurologi, University of Virginia, School of Medicine.
• Har arbejdet som læge i snart 50 år.
• En af verdens førende forskere i nærdødsoplevelser.
• Har udformet den skala, de rubriceres efter, Greysonskalaen.
• Forfatter til ”After”, udkommet på dansk som ”Efter – en læge udforsker, hvad nærdødsoplevelser fortæller om livet og efterlivet”, Gyldendal.
• www.brucegreyson.com
• Lyt til min samtale med Bruce Greyson her 

I dette enestående interview afslører han overraskende viden om, hvor almindelige nærdødsoplevelser er, og hvorfor de kan få selv ellers stabile ægtepar til at blive skilt.
”Det sker, desværre,” sukker han, men først vennerne, hans venner.
De forsvandt ikke?
”Nej, jeg mistede ingen venner. Jeg var ikke udsat for den fjendtlighed, jeg forventede. Jeg får megen kritik, men den ophæver sig selv, kan man sige. Mine videnskabsvenner synes, jeg lytter for meget til folks historier, men til det må jeg svare, at det er fra virkeligheden, vi udvikler vores hypoteser. Mine religiøse venner synes, jeg gør for lidt ud af at vise, at oplevelserne har med deres gud at gøre. Den kritik kommer fra katolikker såvel som fra sufier,” beretter han og fortsætter:
”Ingen af mine venner eller kolleger kan kritisere mig, og det gør de heller ikke, for min videnskabelige redelighed. Det er fakta, jeg lægger frem, og de er nu så overbevisende, at vi er i gang med at aflive det store tabu om NDE´s (den internationale medicinske term, Near Death Experience) nærdødsoplevelser som det pure opspind. De seneste par år er der sket en stor forandring. Folk i lægeverdenen blevet meget mere åbne og forstår, at der eksisterer mere end bare den fysiske verden.”

• Nærdødsoplevelser er helt almindelige.
• En ud af 20 oplever det i løbet af deres liv.
• De sker uanset, om man er religiøs eller ej og helt uafhængigt af køn, alder, etnicitet, alder, uddannelse med mere.
• De gør folk mindre bange for at dø.
• De forandrer folks liv.
• De får folk til at leve mere intenst.
• De vender op og ned op vores forestillinger om sjæl og krop.
• De åbner for muligheden for en fælles bevidsthed. De har stor betydning for dem, der oplever dem – og for alle andre også.
  Kilde: Bruce Greyson, professor emeritus, University of Virginia.

Tilbage i 1980´erne var der ”høflig stilhed”, når han fik en sjælden lejlighed til at tale ved medicinske konferencer. Nu taler både patienter og læger ”meget mere frit om deres egne erfaringer og deres erfaringer med patienterne.”
Hvad betyder det så?
”Vi får ikke flere midler,” konstaterer han.
”De går mestendels til Covid-19 eller kræft eller hjertesygdomme, hvor man direkte kan måle et resultat. Det er svært for os at vise en umiddelbar konkret fordel ved at studere nærdødsoplevelser. Men der er mange. Og de er store.”

Alle kender en med NDE

Bruce Greyson er en systematisk mand og har selv måttet skaffe sig en måde at finde overblik, fordi nærdødsoplevelser breder sig ind over både regulær medicinsk forskning, psykologi og meget mere. Han begynder med det mest enkle. Som for mange også er det mest overraskende.
Hvor mange har en nærdødsoplevelse?
”Da vi først begyndte at tale om dette, troede alle, at det kun var ganske få. Nu har vi lavet omfattende forskning i flere forskellige lande. Data viser samstemmende, at en ud af 20, omkring fem procent, af den almindelige befolkning har haft en nærdødsoplevelse. Det betyder, at en i din familie, i din klasse eller på arbejde sandsynligvis har haft en nærdødsoplevelse – efter den videnskabelige definition, vel at mærke.”
Han ler lidt.
Det er hans skala, der benyttes.
”Det er jeg da glad for, men den har også sine begrænsninger, har jeg erfaret. Den er blandt andet ikke til megen nytte for det enkelte menneske,” påpeger han. De kan få ændret deres liv radikalt, selv om deres NDE ikke scorer højt på Greyson-skalaen.

Ikke kun religiøse

Når oplevelserne kan rubriceres, kan de samkøres med andre data; køn, uddannelse, andre sygdomme, etnicitet. Det har aflivet mange myter.
”Mænd og kvinder i alle aldre, folk af alle etniske grupper med alle religiøse baggrunde og så videre har de samme former for nærdødsoplevelser,” konstaterer han og svarer derefter på et af de mest hyppige spørgsmål:
”Og nej, de er ikke forbundet på nogen måde med psykisk sygdom eller psykologiske forstyrrelser. Alle undersøgelser viser konsekvent, at der ikke er nogen forbindelse. Det samme gælder religiøsitet.”
”Det gælder også andre åndelige oplevelser, som vi ved, at over halvdelen af os får i løbet af vores liv. Ingen af den slags oplevelser er forbundet med religion. Jeg har kendt mange ateister, der havde nærdødsoplevelser,” fortæller Bruce Greyson.
Ifølge ham er folk ikke specielt religiøse inden en NDE, men mange bliver det bagefter, dog ikke altid i en konventionel form.
”Der er en tendens til, at de efter oplevelsen ikke har brug for kirker og religionernes dogmer, men kan kommunikere med Gud, eller hvad de kalder det, alle steder, ofte bare ude i naturen.”

Nærdødsoplevelser er ikke ens, men der er forbavsende mange fælles træk kloden over og gennem historien. Selve indholdet af oplevelsen med lys og velbehag og en kærlighedskraft, der tiltrækker og giver slip, er der et mønster i.
Det gælder også, hvad det at have haft en NDE gør ved en. Netop det er en af grundene til, at Bruce Greyson mener, vi skal tale med om dem.
”Mange er meget bange for at dø, men i en NDE får mange en følelse af overvældende fred og velvære. Frygten og smerten forsvinder,” beretter han, der selv har frygtet døden, men ikke længere gør det.
”Hvorfor skulle jeg, spørger han, når dem, der har været døde, har været glade for det?”
Mange mærker at forlade den fysiske krop og se sig selv udefra med en OBE, Out of Body Experience. Nogle har ”bare en vag følelse af ikke at have en krop længere”.
”Derudover forlader folk ofte denne fysiske verden og går til en anden, tilsyneladende ikke fysisk verden eller dimension, hvor de kan støde på ånder af afdøde kære eller guddommelige væsener.”

Ny karriere eller skilsmisse

Dem, der har haft en NDE, siger ”konsekvent, at de kommer tilbage meget mere åndelige, end de var før.”
”De er meget mere optaget af relationer med at hjælpe andre mennesker, langt mindre optaget af ting, konkurrence, prestige, magt, berømmelse. Mange ændrer deres liv radikalt,” sammenfatter han.
Mange ændrer karrierer og tager uddannelse eller job i brancher, hvor de direkte hjælper andre; ”sundhedspleje, socialt arbejde eller præstegerningen”.
Efter de mange års forskning er et nyt mønster dog dukket op. Et, der foruroliger ham og har fået ham til at bliver mere ”outspoken”.
”En NDE ændrer dit liv, men det kan også give en dybere indre konflikt. Man værdsætter sin og andres menneskelighed mere, men mange taler også om ensomhed. En følelse af afstand til andre mennesker. Det kan være meget smertefuldt, især i et ægteskab, hvor ægtefællen ikke ønsker at høre om, at der er rart i døden eller om, at en NDE har været den vigtigste oplevelse i hans eller hendes liv.”
Det kan give jalousi, men også regulære brud, fordi ægtefællen ikke ønsker ”at ændre sin materialistiske livsstil”.
”Det er da svært. Efter en NDE er ens ægtefælle blevet en anden. Nogle gange en helt anden. Som en kvinde sagde til mig engang: Jeg giftede mig med en glad joker. Nu bor jeg med en profet fra Det Gamle Testamente.”

Mere mening med livet

Et af de mest barske forskningsforløb, Bruce Greyson har stået for, var interview med mennesker, der havde forsøgt selvmord og haft en NDE i forbindelse med forsøget.
”Når jeg sammenlignede dem med andre, der ikke havde haft en NDE, stod det klart, at en nærdødsoplevelse fjernede deres selvmordstanker. Det undrede mig, men de svarede samstemmende, at de stadig havde de samme problemer, men efter oplevelsen kunne de se meningen bag alt i livet, og at der var skønhed og mening til dem her, hvis de blev.”
Bruce Greyson håber, at mere viden og dermed flere samtaler om døden, kan give flere mere glæde og ro i livet.
”Nærdødsoplevelser viser os, at der er noget at se frem til efter døden, men vi føler stadig sorgens smerte. Adskillelsen fra de kære. Den smerte forsvinder ikke,” konstaterer Bruce Greyson. Og dog.
”Vi er ved at vide så meget om forholdet mellem krop og sjæl, at der måske kan være en trøst at hente, en kontakt. Vi ved, at op til en tredjedel af dem, der har en NDE, møder afdøde, de kender. Også endda nogle, de ikke vidste, var gået bort. Der er meget mere, vi skal finde ud af,” siger Bruce Greyson.
I øjeblikket samler han midler ind til et forskningsprojekt om, hvordan oplevelserne ændrer mennesker, fordi ”mange får en dybere mening med livet, men nogle har meget svært ved at komme tilbage til et normalt liv bagefter, og dem vil jeg gerne hjælpe.”