fbpx

Spaniens ypperste sted: Forkælelse, fordybelse, fred, herlige samtaler og forrygende mad

En enkelt uge på Garden of Lemons kan gøre en stor forskel i dit liv. Det ved jeg, der derfor tager afsted i en uge hvert år, hvor jeg slipper stressen, nyder den milde brise, de overdådige blomster og den der dybe glæde ved at være til, der kommer af at have tid til både at tænke stille og tale med andre om det, der virkelig betyder noget.

Vi er stille i nogle timer hver eftermiddag, men har også god tid til at få talt sammen. Vi vil have fokus på, hvordan vi kan leve med troen i et moderne liv, hvor vi både vil gøre godt for andre og for verden og samtidig gerne vil have tid til at gå ind i os selv og undersøge, hvem vi er og hvorfor, vi er til netop nu.

Det kræver ingen særlige forudsætninger at deltage, og du kan være med, hvad enten du aldrig har prøvet noget lignende før, eller allerede har erfaret, hvor stor glæde det giver med en uges fordybelse i dit eget sjæleliv – ikke mindst på det vidunderlige sted.

Hver dag indledes med fordybende bøn i orangeriet, herefter fordybelse (med indlagt formiddagskaffe og bevægelse) om Guds talen til os gennem blandt andet bøn og lectio divina. Vi er også på en tavs pilgrimsvandring i dalen, der ligner landskabet ved Geneserat sø.

Efter frokost har vi to stilletimer til hvile eller vandring, inden vi hen på eftermiddagen mødes til oplæg og samtale i orangeriet. Inden middagen samles vi under oliventræerne eller ved poolen til et godt glas vin og rolig snak på kryds og tværs.

Tirsdag tager vi hele dagen til Úbeda, – en enestående by, der står på Unescos verdens kulturarvsliste, og hvor jeg selv havde afgørende spirituelle oplevelser. Der venter os en særlig guidet tur.

Torsdag kan I vælge at tage til Granada eller tage med i den lokale kirke efter en hel dag i stilhed.

Det bliver bevægende dage.

Det er tredje år, jeg taget til Garden of Lemons, og jeg glæder mig som et lille barn til at komme igen.

Læs meget mere her!