Igen i år er jeg så heldig at skulle interviewe nogle af Nordens mest betydningsfulde forfattere på den herlige Ordfestival, Ordkraft i Nordkraft i Aalborg. Bor I der ikke, så tag toget. Det tager 12 minutter at gå dertil.
Se det fulde program på www.ord-kraft.dk
Torsdag d.7. april
Kl.16.00 – 16.45 – Andrea Hejlskov (Der er så meget at tale med forfatteren til blandt andet Vølve om, og da jeg har mødt hende, ved jeg, at det vil blive en kærlig, klog og også voldsomt nærgående samtale. Glæd jer.)
Kl.17.30 – 18.15 – Helga Flatland (Helga er Norges nye stærke hverdagsstemme, og jeg har været meget bevæget over at læse hendes ”Et liv forbi”. Jeg er selv i Norge ofte, og ser ligheder mellem vores to lande, men også forskellene. Vi ved ikke, hvordan krigen udvikler sig, men jeg vil spørge hende lidt om trilogien, ”Bliv hvis du kan. Rejs hvis du må”, ”Alle vil hjem. Ingen vil tilbage” og ”Der findes ingen helhed” (2013), da den er så aktuel. Ellers skal vi tale mest om i familiens krige og livskriser, der afslører, hvor forskelligt vi lever liv lige op og ned af hinanden – i ”Et liv forbi” – er det afstanden mellem en mor og en datter, der er i fokus.
Fredag d.8. april
Kl. 13.30 – 14.15 – Mads Nygaard (Vi skal tale om Prins Præcis. Blandt andet. Og om Venligboerne – Venligbogen – og De uledsagedes bog og kommunikation mellem mennesker – kærlighed, kærlighed, kærlighed …)
Kl.15.00 – 15.45 – Helga Flatland
Kl.17.15 – 18.15 – Debat med Johanne Bille, Johanne Mygind og Nillou Zoey Johannsen (Biver det dog ikke bedre, spørger jeg de tre fremtrædende forfattere og debattører? Generationer lærer måske meget langsomt? Mød forfattere, der tager livtag med feminisme for døtre, mødre og bedstemødre og mænd i alle aldre og kulturer. Hvordan kan vi hjælpe hinanden?