En måned efter, Charlotte Rørths yngste søn tog sit eget liv i USA, udkom hendes første bog, der blev en bestseller, solgt videre til seks lande, gjort til tv-serie og siden gjorde hende landskendt. Hvordan lever en familie i sorg med den eksponering? Er det ikke bedre bare at tie stille? Og hvad med den tro, hendes bøger handler om, og som hun helt uden forberedelse fik kastet ind i sit liv flere år før sønnens død med en række voldsomme, spirituelle oplevelser, blandt andet syn med Jesus? Hvad svarer hun, når andre spørger, om ikke den har gjort det lettere at leve med sorgen, skylden og smerten?
Det taler hun om ved Foreningen Efterladtes Årsmøde, søndag 5. marts, kl. 10.00 – 16.00