Hvor jeg glæder mig til BogForum.
Det gør jeg hvert år.
Også i år skal jeg interviewe nogle af de forfattere, jeg sætter højt.
Jeg er på lørdag 5. november med følgende program:
* Jan Guillou om “Den, der dræbte helvedes engle”, kl. 11.00-11.45, Store Scene.
* Elsebeth Egholm om hendes seneste roman, “Den røde glente”, kl. 13.45-14.30, Litteraturscenen.
* En panelsamtale om sorg med Svend Brinkmann, “Menneskets sorg”, Louise Lindtner, “Når vores forældre dør”, Anna Dyhr,”Man forsvinder ikke bare”, og Anna Mejlhede, “Håbets ø”, kl. 16.00-16.45, Livet rundt-scenen.
Kl. 15 signerer jeg min nye bog på forlaget Eksistensens stand.
Alle er I mere end velkomne til at få et særligt dedikeret eksemplar som den perfekte adventsgave til jer selv, venner og familie.
Bogen er en julet julekalender med en tænksom og varm tekst til hver dag, som kan føre jer igennem gode samtaler om året, der er gået og året, der kommer. Den hedder “Jesuskalenderen” og har rødkælke på omslaget. Hvorfor, mon?
Vi ses!