Hør om fortidens, nutidens og fremtidens kristne kvinder, der har brugt, bruger og vil bruge Bibelen som stille støtte, frihedsbrev og kampskrift – også i tider med #MeToo og konstant debat om ligestilling.
I denne forelæsningsrække går vi tilbage til de ældste kilder, både de skrifter, som kom med i Bibelen og dem, der af forskellige grunde ikke kom med og ser på kvindernes betydning og deres hverdag både i Det gamle Testamente og i den tidlige kristendom. I en nærlæsning af kilderne træder en række kvinder og formødre frem, ligesom det guddommelige også i nogle tilfælde har et kvindeligt ansigt.
Centrale kvindeskikkelser i Det Gamle Testamente og kirkens første tid (sognepræst, ph.d. Marianne Aagaard Skovmand, Nyborg Kirke)
Kvinderne, der stod forrest (sognepræst, ph.d. Marianne Aagaard Skovmand, Nyborg Kirke)
Hvorfor viste Jesus sig altid først for kvinderne? (journalist og forfatter Charlotte Rørth)
Er den gamle tro kvindeundertrykkende og hadsk overfor ligestilling? (journalist og forfatter Charlotte Rørth)
Læs programmet her: https://www.fukbh.dk/program/tro-og-eksistens/kvinder-og-kristendom
Lyt til Charlotte Rørths interview med Marianne Aagaard Skovmand og andre relevante forskere: https://www.charlotteroerth.dk/podcast-beroerth/