Mere end nogensinde er der brug for, at vi mødes om det, vi synes, er vigtigt her i livet. Corona-krisen gør os tænksomme og sårbare, men giver os også mulighed for at forstå, at vi er dybt afhængige af hinanden, hvis vores liv skal leves fuldt ud.
Derfor er jeg så ovenud glad for, at jeg nu igen skal ud og blive klogere ved at lytte til og tale med og for publikum både her og hisset. Jeg glæder mig så ustyrligt meget til at møde jer. Mange har flyttet foredrag fra det forår, der blev helt stille, så det er et tæt pakket efterår, jeg går i møde med foredrag, kurser, bogskriveri, Englandsophold og ind imellem en stund til at blive farmor for første gang.
Min kalender er nu klar under fanen “kalender” her på hjemmesiden. Der kommer sikkert ændringer, så I må følge med lokalt. Jeg sælger ikke billetter eller har styr på det praktiske, men jeg har fuld tillid til, at alle de steder, jeg kommer, vil tage så godt vare på os alle, som det overhovedet er muligt.
Vi ses derude.