Sverige: Ny klummeskribent og dobbelt bogsuccés
28. marts 2023

Sverige er et vidunderligt land – se selv foto fra Hok syd for Jönköping, hvor vi har holdt ferie med og uden drengene siden 1993 og igen til sommer afløser Daniel og Anna en uge som værter på Hoks Naturcamping.
Jeg er ofte i nabolandene for at holde foredrag, være til konferencer, blive interviewet, lade mig inspirere, gå i boghandler – og blive anmeldt.

Stærk anmeldelse

Som nu forleden i tidsskriftet Pilgrim hvor journalist Elin Klemetz har anmeldt ”Allt jag inte vill tiga om”, som “Med rank ryg” hedder på svensk.
Hun skriver så enkelt, at det ikke behøver at blive oversat:
“Många kvinnor, kristna elle inte, skulle behöva läsa den här boken. Och minst lika många män.”
12. april skal jeg interviewes om bogen af Britta Hermansson i kirken i Torslanda, en forstad til Göteborg, og til efteråret skal jeg igen til Alingsås – denne gang for at tale om selvsamme bog.

Jesus i tusindtal på sjette år

Og så køber svenskerne stadig i stor stil ”Jag mötte Jesus”, der udkom i 2017.
Alene i 2022 købte de over 1000 styk. Det er vildt.
Det er mest digitale udgaver, så jeg spinder ikke guld, (alt i alt fik jeg for de 1173 solgte bøger 3465,08 SEK), men for mig er det afgørende, at samtalerne tages – også de svære.
Det kan jeg fremover gøre endnu mere for.

Skal skrive klummer

Fra denne påske skal jeg nemlig skrive klummer i den svenske ugeavis, Sändaren.
Den læses hver uge af 32.000 svenskere, som interesserer sig særligt for den kristne tro i samfundet i dag, hvad end de selv er troende eller ej.
Min første klumme kommer i avisen 5. april 2023.
Læs den her på siden, når den udgives.

 

Læs videre

Lad os tale om tro – naturligvis

Lad os tale om tro – naturligvis

Lige siden, jeg lagde denne hjemmeside op for fem år siden, har den haft samme overskrift. Lad os tale om tro, står der, men snart vil der stå noget andet.  For jeg har foræret de fem fine ord til et projekt, jeg selv har været dybt involveret i. Projektet hedder simpelthen “Lad os tale om tro” og har sin helt egen hjemmeside: www.ladostaleomtro.dk. Formålet er, som det også har været i mit arbejde de seneste mange år, at få folk til at tale om tro.

Læs mere

Hvilken krop gør os til mennesker? Cat Bohannons forklaring blev bestseller

Hvilken krop gør os til mennesker? Cat Bohannons forklaring blev bestseller

FORSKNING & FREMTID // INTERVIEW - At kunne lave mælk gør os til pattedyr. At bære og føde sårbare babyer gør os afhængige af andre end os selv. Det er kvindens krop, der gør os til mennesker og skaber samfund, fastslår forskeren Cat Bohannon i sin internationale bestseller om 200 millioner års kropslig (r)evolution.   

I over 10 år har hun fordybet sig i ikke blot sin egen historie, men 200 millioner års kvindekropshistorie.

Så nu ser hun en bedre fremtid for begge sine børns køn ”og alle andre køn”, understreger hun.

Læs mere

Læs videre