Sognepræst Annette Kortegaard prædiker alle adventssøndagene i Silkeborg Kirke, hvor journalist Anders Laugesen også alle fire søndage interviewer kunstneren Maja Lisa Engelhardt.
Programmet sendes på DR 1 kl. 10:15 og DR 2 kl. 14.
Hver søndag kommer desuden en gæst. Første søndag i advent er det mig. Jeg taler om den tekst fra Bibelen, der læses i kirkerne denne dag. Den handler om Palmesøndag, hvor Jesus rider ind i Jerusalem – vel vidende, at han skal dø. Det er en barsk dag for mig, for hvornår vidste min søn, at han skulle dø? Men det er også en trøstens dag. Hør hvorfor i min samtale med Anders Laugesen.