Nu på svensk! “Med rank ryg” udkommer på Libris til foråret
20. december 2021

Charlotte Rørths seneste bog, “Med rank ryg”, udkommer på forlaget Libris i Sverige til foråret.
– Jeg er utroligt stolt over at komme på det estimerede forlag, og ser frem til give svenskerne mulighed for at sætte gang i en samtalen om at være feminist og kristen, siger Charlotte Rørth.
“Med rank ryg” udkom på Bibelselskabets forlag i maj og er netop nu på vej i andet oplag efter at have givet debat i de større dagblade og ved en række foredrag trods aflysninger af flere på grund af Corona.
– Bogen kan være med til at give et stærkt og fremtidsrettet blik på den helt nødvendige debat i #MeToo. Hvad skal der ske nu? Hvordan kan vi komme videre med al den smerte, spørger Charlotte Rørth, der håber, at også svenskerne med bogen vil få input til debatten om, “hvordan vi kan lære hinanden at forandre hinanden, så vores børn og børnebørn ikke skal opleve det, vi har været igennem”.
“Med rank ryg” er en hudløs beretning om at være kvinde, blive voldtaget af en eks-kæreste, få abort og senere blive mor og miste en voksen søn. Bogen følger Charlotte Rørths kamp for at leve med smerten og sorgen og prøve at lære at se andre som mennesker uanset, hvad ondt de har gjort hende.
– Undervejs vover jeg at læse Bibelen med mit helt eget blik, og det går op for mig, at jeg hidtil har hørt den fortolket ud fra mænds synsvinkel, ikke kvinders. Det var et chok, men da jeg læste videre, fik jeg styrke. Kristendommen er i den grad for kvinder. Ja, den er skabt for, at mænd og kvinder kan blive lige, fastslår Charlotte Rørth.
“Jeg mødte Jesus” er ligeledes udkommet på svensk i 2016. Charlotte Rørth holder en del foredrag i landet, senest i Fiskebäck ved Göteborg i begyndelsen af december.
Læs om Libris her http://www.libris.se

 

Læs videre

Lad os tale om tro – naturligvis

Lad os tale om tro – naturligvis

Lige siden, jeg lagde denne hjemmeside op for fem år siden, har den haft samme overskrift. Lad os tale om tro, står der, men snart vil der stå noget andet.  For jeg har foræret de fem fine ord til et projekt, jeg selv har været dybt involveret i. Projektet hedder simpelthen “Lad os tale om tro” og har sin helt egen hjemmeside: www.ladostaleomtro.dk. Formålet er, som det også har været i mit arbejde de seneste mange år, at få folk til at tale om tro.

Læs mere

Hvilken krop gør os til mennesker? Cat Bohannons forklaring blev bestseller

Hvilken krop gør os til mennesker? Cat Bohannons forklaring blev bestseller

FORSKNING & FREMTID // INTERVIEW - At kunne lave mælk gør os til pattedyr. At bære og føde sårbare babyer gør os afhængige af andre end os selv. Det er kvindens krop, der gør os til mennesker og skaber samfund, fastslår forskeren Cat Bohannon i sin internationale bestseller om 200 millioner års kropslig (r)evolution.   

I over 10 år har hun fordybet sig i ikke blot sin egen historie, men 200 millioner års kvindekropshistorie.

Så nu ser hun en bedre fremtid for begge sine børns køn ”og alle andre køn”, understreger hun.

Læs mere

Læs videre