Berørth – en podcast om at være i livet
Berørth er en podcast for dig, der tvivler og søger mening og gerne vil være noget for andre. Den er for dig, der har mod på at gå nysgerrigt og tillidsfuldt ind i samtaler med nogle, der for alvor ved noget om leve det her liv med de sorger og glæder, der rammer os alle. Samtalerne vil handle om, hvordan vi kan være gode ved hinanden ved at finde frem til det, vi er fælles om. Især det at tro, som nogle gør, men ikke alle, og så den kristendom, som er overalt omkring os. Jeg kan ikke love, at du finder alt det, du søger. Men jeg kan love, at du både vil blive berørt og blive klogere.
Afsnit
40. William Blake: Mystiker og vild poet
Berørths nye serie går tæt på kendte og ukendte mystikere, der igen og igen dukker op som betydningsfulde figurer i manges daglige liv.
William Blake er en, der skal læses hele livet, mener Niels Brunse, hvis næsten 30 år gamle oversættelse af ”Ægteskab mellem Himmel og Helvede” fra 1995 er blevet udgivet igen.
Blake er især god at læse, når der er voldsom uro i verden, fordi han ser noget godt i selve energien, selv om den er ond.
Digteren, tegneren og mystikeren Blake levede selv i London midt under den voldsomme industrialisering for 250 år med de fabrikker, han døbte The Satanic Mills. Han så fattigdommen og udnyttelsen af mennesker, men også fremdrift og hele to revolutioner, den franske og amerikanske.
I min samtale med Niels Brunse, den kendte oversætter, der blandt andet har oversat alle Shakespeares værker, lærte jeg, hvordan Blake ser stilstand som helvede – som en dam med stillestående, rådnende vand – hvorfor han plæderer for netop et ægteskab mellem himmel og helvede.
Allerede som barn havde han mystiske oplevelser og dermed et evigt håb om paradis. Det sætter han op overfor det rå liv, han ser udfolde sig på så sublim vis, at hans værker bliver ved at være aktuelle. Han har en utopi, et sprog og en vildskab, der siden har tiltalt mange andre kunstnere – som 1960ernes The Doors, danske The William Blakes og britiske Benjamin Britten. En af hans mest kendte kompositioner er til et af Blakes mest berømte digte ”The Tyger”.
Det følger herunder og til venstre ses Blakes egen illustration og opsætning i ”Songs of Innocence and of Experience”, sange om uskyld og erfaring.
Tiger! Tiger! brændende ild
Som stråler i nattens skove,
Hvilken udødelig hånd, hvilket øje
Kunne skabe din rædsels form?
I hvilke fjerne dyb eller himle
Brændte ilden i dine øjne?
På hvilke vinger steg han op?
Hvilken hånd turde gribe ilden?
Og hvilken skulder og hvilken kunst
Kunne sno dit hjertes sener?
Og da hjertet begyndte at slå,
Hvilken grusom hånd, hvilke fødder?
Hvilken hammer? Hvilken lænke?
I hvilken esse var din hjerne?
Hvilken ambolt? Hvilket grusomt greb
Turde holde dens rædsler fast?
Da stjernerne kastede deres spyd
Og vandede himlen med tårer,
Smilede han ved at se sit værk?
Er lammets skaber din skaber?
Tiger! Tiger! brændende ild
Som stråler i nattens skove,
Hvilken udødelig hånd, hvilket øje
Turde skabe din rædsels form?”
“William Blake”, Apple Books.
Lyd fra St. Pauls Cathedral, London: St Pauls Bells 2.wav by NLM — https://freesound.org/s/347633/ — License: Attribution NonCommercial 4.0
39. FN-chef var mystiker: Dag Hammarskjöld
Hvad gør mystikere ved vores hverdagsliv?
Berørths nye serie går tæt på kendte og ukendte mystikere, der igen og igen dukker op som betydningsfulde figurer i manges daglige liv.
Hvorfor?
Den første, I skal høre om, var af svensk adelsslægt. Hans far var statsminister. Han fik ingen børn, blev ikke gift, blev selv minister og var ved sin pludselige død i 1961 i et mistænkeligt flystyrt over Nordrhodesia, nu Zambia, generalsekretær for FN.
Han dannede de blå baretter, FNs fredsbevarende styrke, arbejdede med præventivt diplomati i den israelsk-arabiske konflikt, håndterede Suezkrisen i ´56, den dybt problematiske afkolonisering af Afrika og talte ofte de store nationer midt imod med en magt, han foldede ud som en selvfølgelighed.
Dag Hammarskjöld er en legende.
En helt, en statsmand, et mysterium.
Storfilmen om ham instrueret af Per Fly og med Mikael Persbrandt i hovedrollen har premiere i Sverige julen 2023 og i Danmark april 2024.
Samtidig udkommer en nyoversættelse af “Vejmærker”, hans tekster om samtaler med Gud, på forlaget Boedal www.boedal.dk
Dem er Peter Højlund Franklin medforfatter til en bog om, “Den længste rejse”, find den på www.werkshop.dk.
Efter at have været skoleleder i mange år er han netop sammen med sin hustru, Louise, blevet forstander på Løgumkloster Refugium, se mere www.loegumkloster-refugium.dk
Hvad er Dag Hammarskjöld for ham?
Læs også artikel på www.POV.international
38. Sundhed: Tobias Anker Stripp
Måske er det Gud, måske er det noget andet?
En af de mest åbenlyse konsekvenser ved at være troende er, at man er sundere end dem, der ikke tror.
Uanset, hvordan man vender og drejer forskningen, ved man ikke helt hvorfor.
”Vi kan i dag forklare 75 til 80 procent af de troendes bedre helbred ud fra nogle andre årsager end lige deres tro. For eksempel, at det er godt for helbredet at have gode sociale relationer som i en menighed og at leve sundt, som nogle troende gør, uden blandt andet alkohol og tobak. Men, der er stadigvæk en effekt på omkring 20 eller 25 procent, som vi ikke kan forklare,” erkender læge og ph.D. studerende Tobias Anker Stripp.
Han er forsker, ansat på Syddansk Universitet for at samle så megen viden som muligt om folks åndelige og eksistentielle helbred og dets sammenhæng med det fysiske af slagsen. Han sidder på Forskningsenheden for Almen Praksis, hvor de skal forske i alles helt almindelige hverdagshelbred og holde overblikket over den internationale forskning på feltet. Lyt, hvis du vil vide mere.
- Tobias Anker Stripp, 1991.
- Ansat som Ph.d.-stipendiat, Forskningsenheden for Almen Praksis (FEA), Syddansk Universitet Institut for Sundhedstjenesteforskning.
- Forskningsophold, Harvard University, Cambridge ved Boston, USA.
- Uddannet læge, Københavns Universitet.
- Uddannet Reikimester.
- www.tobiasankerstripp.dk
Læs også mit interview med Tobias Anker Stripp på www.POV.International her
37. Barnlighed: Britta Hermansson
Alt det der med at holde sig i form som 60-årig er fint nok, men det mest afgørende er at holde op med at være en kedelig og superfornuftig voksen.
I stedet bør vi blive godt og grundig barnagtige, fjollede og forundrede, bevægede og berørte, mener den erfarne sjælesørger og præst, svenske Britta Hermansson, der opfordrer os til at til ”gå fra naivitet til naivitet”.
Gennem hele sit liv som populær foredragsholder og forfatter og samtalepartner for tusindvis som præst overalt i Sverige, har hun mødt det igen og igen:
”Vi voksne er alt for alvorlige, triste og mistænksomme! Det skal vi holde op med. Det er det, der er opgaven for os omkring de 60: At vi skal blive som børn igen.”
- Britta Hermansson, født 1962.
- Opvokset i Nås, Dalarna, Sverige.
- Præst i Equmeniakyrkan www.equmeniakyrkan.se
- Forfatter ”Yttre tryck och inre vila”, ”Möten som berör”, ”Mogna vackert”, ”De vi ville bli” og senest ”Gud gömmer sig back om en björk”, forlaget Libris.
- Driver samtalepodcasten ”Brittas vardagsrum”.
- Skribent i Göteborgsposten www.gp.se
Læs også mit interview med Britta Hermansson på www.POV.international her
36. Kærlighedens ansvar: Ulrik Nissen
I min serie af trossamtaler 2.0. går vi længere end de fleste. Vi taler ikke bare om at tro, men om konsekvenserne. For det er vel ikke bare ord?
En af dem, der har ændret sig selv og andre, er Ulrik Nissen, dr. theol., Aarhus Universitet og professor i teologisk etik i Oslo på Menighetsfakultetet.
I sin nyeste bog, “Kærlighedens Ansvar” spørger han som det allerførste: “Er kristne bedre end andre mennesker?”
Det får han lov at svare på. Det lover jeg jer. Og så får han også lov at argumentere for, hvorfor han mener, man som kristen bør blive vegetar…
-
Ulrik Nissen, født 1969.
-
Dr. theol.
-
Lektor i etik og religionsfilosofi, Aarhus Universitet.
-
Professor II i teologisk etik ved MF vitenskapelig høyskole, Oslo,
-
Forfatter til:
-
“The polity of Christ,”T&T Clark Bloomsbury,
-
”De ti bud”, Bibelselskabets forlag,
-
”Ansvar”, Aarhus Universitetsforlag,
-
”Kærlighedens ansvar – Grundlag og områder for kristen etik”, og bidrag i
-
”Offentlighedsteologi – En introduktion”, begge Eksistensen.
35. Inkarnation: Doris Ottesen
”Der går ikke en dag i mit liv, hvor jeg ikke forholder mig til fortællingen om Jesus. Det vil jeg godt stå ved, selv om det kommer til at lyde sådan lidt klistret … Men altså, den er et barometer for, hvordan livet bør leves.”
Sådan siger Doris Ottesen, præst og forfatter og en af dem, der i min forårsserie tager fat på konsekvenserne af sin tro.
Hun kalder sig selv en “forbenet inkarnist”, som forholder sig til fortællingen ”om en mand, der var en velsignelse, hvor han gik og stod”. Ikke, at hun direkte kopierer hovedpersonen, men ”den livsopfattelse og den holdning til at møde mennesker” er for hende ”nem at holde fast i”, når den er en fortælling.
Hvordan inspirerer den hendes liv?
- Doris Ottesen, født 1946.
- Præst i landsogne og på Frederiksberg i København frem til 1988.
- 1995 til 2000 lærer, Løgumkloster Højskole.
- Siden anmelder, forfatter og fortæller.
- Aktuel med ”Tro er liv”, udgivet på forlaget Eksistensen.
- Har blandt andet udgivet ”Børn og sorg” og flere værker om store forfattere, som hun også fortæller om.
- Heriblandt H. C. Andersen, Göran Tunström og Kerstin Ekman.
- Bor i Dragør med sin mand, professor emeritus Viggo Mortensen.
- dorisottesen.dk
34. Kontroltab: Sørine Gotfredsen
Hvilken konsekvens har min tro?
Velkommen til endnu et afsnit i denne serie af Berørth der består af en række trossamtaler 2.0. hvor jeg møder en række relevante ærligheder fra ind- og udland for at få deres uforbeholdne erfaringer og viden foræret lige ind i mit – og dit liv.
En af dem er Sørine Gotfredsen, som i mange år har været en af de præster, jeg har læst og lyttet til – og som snart udgiver endnu en af de bøger, jeg ved, jeg vil læse.
Vores måder at være kristne på er ikke ens, og når hun har anmeldt mine bøger i Kristeligt Dagblad, har det været med kritisk røst. Vi har ikke haft den samme vej ind i troen, men hver gang, jeg har mødt hende, er jeg blevet berørt – ja – over hendes omhu, viden og dedikation og ikke mindst ærlighed. Og denne gang – her til denne podcast – blev vores møde endnu mere intenst.
Det gennemgående ord i vores samtale er kontroltab, men det kunne også have været det at blive ældre, visere og bedre til at elske – eller livskraft, som hendes kommende bog vil handle om.
Sørine Gotfredsen taler sig ind på det at blive ældre og på at indrømme fejl, på at have brug for andres tanker og tilstedeværelse, ja, på, at hun har brug for mig. Og jeg har brug for hende. Vi mennesker har brug for dem, der ikke er som os. Prøv bare at hør!
Sørine Gotfredsen, født Ellen Vibeke Gotfredsen, 7. juli 1967 i Hadsten.
Journalistuddannet, 1993.
Sportsjournalist, Aktuelt, senere Ekstra Bladet.
Cand.theol., Københavns Universitet, 2004.
Master, medievidenskab, dramaturgi og fortælleteknik.
Skribent i Kristeligt Dagblad fra 2002.
Sognepræst, Jesuskirken, Valby, fra 2009.
Forfatter til:
“Den åndløse dansker”,2011,
“At leve med Kierkegaard”, 2014,
“Løft blikket”, 2015,
“En pagt for livet”, 2017,
“Tolv tiltaler”, 2018, og
“Som Sørine læser Bibelen”, 2020.
Udgiver snart bog om livskraft og om N. F. S. Grundtvig.
Gift og bosat i præsteboligen.
Læs mit interview med Sørine Gotfredsen på www.POV.international
33. Hellig natur: Karen Armstrong
Det er godt, at flere end før nu taler om tro, men for mig er tiden kommet til næste skridt.
Nu vil jeg høre mere om, hvad konsekvensen af troen er.
Med andre ord: Jeg tror og so what?
Derfor sætter jeg nu gang i en ny generation af samtaler om, hvad troen egentlig gør ved vores liv.
En af mine trossamtaler generation 2.0. må og skal handle om naturen.
Den kan kun reddes, hvis vi lægger tro ind i vores forhold til den. Vi må og skal holde naturen for hellig – præcis som de store, oprindelige religioner altid har gjort det.
Det mener en af verdens internationale stjerner udi visdom og viden om mennesker og vores historie med hinanden, Karen Armstrong – som gav sit eneste interview til et dansk medie til Berørth.
Hun har netop udgivet ”Naturens hellige kraft – hvordan vi kan genskabe vores bånd til den naturlige verden”, Kristeligt Dagblads forlag.
Den blev udnævnt af The New Yorker som en af de bedste bøger i 2022 og fik seks hjerter i Politiken. Hendes 30 bøger om de store religioner er oversat til 45 sprog. På dansk “Sagen Gud”, “Mytens historie”, “Jerusalem”, ”Muhammed – en biografi”.
Hun er æresdoktor ved flere universiteter, har en OBE, The Most Excellent Order of the British Empire, og har modtaget en lang række priser, blandt andet den spanske Prins af Asturias-prisen, 2017, den svenske Nationalencyklopedin-pris, 2011, Freedom of Worship Award fra The Roosevelt Institute, 2008. Efter at have fået TED Prize, 2008, stiftede hun www.CharterForCompassion.org
I dag bor hun alene i London. Som ung var hun nonne 1962-1969, og er født 14. november 1944 i Worcestershire, England.
Find hendes bøger i alle boghandlere og online. Køb den nyeste her hos forlaget.
Hun taler også om bogen ”the Cloud of Unknowing”, der fås på dansk som ”Uvidenhedens sky” her.
Læs mit interview med Karen Armstrong på www.POV.international her
32. Oprør: Safet Bektovic
Møder med altet, en overjordisk kraft, med engle eller med Gud er principielt uønskede for alle ledere med magt, både de religiøse og sekulære.
Når mennesker mærker en direkte kontakt med det guddommelige eller tænker sig til, at den er der og giver den betydning, mister ledere deres magt over dem.
Mød Safet Bektovic, forskeren, der kæder Søren Kierkegaard sammen med muslimsk mystik og almindelige menneskers mylder af religiøse erfaringer.
31. Længsel: Michael Sørensen
Lige inden, Michael Sørensen og hans kone, Anne Nøhr, skulle flytte, tog hans hovedpine og glemsomhed til. Som skoleleder på Gammel Hasseris Skole i Aalborg hørte stress ind imellem til jobbet, men det blev værre. Meget værre.
Han døde. Næsten.
I dag lever han et roligt liv i deres lille, sortmalede træhus ved Limfjorden. Men han lever med en stor længsel. En længsel, jeg genkender. En længsel, mange med nærdødsoplevelser og store sorger lever med. Længslen efter døden.
Find Michael Sørensen på instagram hjernemichael.dk
30. Nærdød: Bruce Greyson
Vi bør tale om døden hver dag, mener Bruce Greyson, der som en af verdens førende forskere i nærdødsoplevelser ved, hvor meget godt det gør os. Selv kender han alt til tabuet om døden. Og har selv frygtet den. Men ikke længere.
”Hvorfor skulle jeg,” spørger han.
”Når dem, der har været døde, har været glade for det?”
I dette enestående interview afslører han overraskende viden om, hvor almindelige nærdødsoplevelser er, og hvorfor de kan få selv ellers stabile ægtepar til at blive skilt.
Selv kender jeg til nærdødsoplevelser og har skrevet om dem i nogle af mine bøger. Alligevel var jeg overrasket over meget af det, Bruce Greyson fortalte. Blandt andet om den ensomhed, der kan ramme mange efter sådan en oplevelse. Den genkender jeg efter mine egne oplevelser, og det var en tryghed at få at vide, at der er mere viden på vej om netop det at leve med oplevelserne – på både godt og ondt.
Bruce Greyson er professor emeritus i både psykiatri og neurologi ved University of Virginias School of Medicine og globalt anerkendt som værende blandt de største lægelige eksperter i nærdødsoplevelser og manden bag den skala, de rubriceres efter, Greysonskalaen.
Han er forfatter til ”After”, udkommet på dansk som ”Efter – en læge udforsker, hvad nærdødsoplevelser fortæller om livet og efterlivet” på forlaget Gyldendal.
www.brucegreyson.com
29. Børn: Dorte Toudal Viftrup
Lektor Dorte Toudal Viftrup er netop nu midt i et tre-årigt forskningsprojekt, der skal lære voksne at tale med børn om noget af det, mange voksne selv har umådeligt svært ved at tale om: Åndelighed.
”Men vi er faktisk forpligtet til det,” konstaterer hun, der er lektor ved Forskningsenheden for Almen Praksis ved Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet.
I følge folkeskolelovens § 1 skal folkeskolen ”i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder,” der ”fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling”, herunder det, som det kaldes ”den åndelige” udvikling.
Og WHO, FNs sundhedsorganisation, forpligter Danmark til at prioritere ”spiritual care”, åndelig og eksistentiel omsorg for alle.
Åndelig omsorg rækker fra samtaler om det, der er større end os, hvad end det er, over til samtaler om de spirituelle oplevelser også børn har.
Taler vi om eksistens med vores børn og børnebørn, kan det være, de får ord for den del af deres liv.
Og det gør dem godt, påpeger hun som psykolog.
Det giver dem dels anerkendelse af de funderinger og erfaringer, de selv har, men det giver også en samtale om, at vi alle har overvejelser om det at være menneske. Og det i sig selv kan mindske den eksistentielle ensomhed, mange børn lever i.
Hør samtalen med hende og hent derefter på www.charlotteroerth.dk en række gode råd til at tage samtalerne med dit barn, barnebarn, nevø, niece eller gudbarn.
28. Oplevelser: Marianne Rankin
Med sin Ph.D. Researching the Fruits of Experience in the Alister Hardy Religious Experience Research Centre Archive” er Marianne Rankin den første, der for alvor undersøger, hvad oplevelserne gør ved de mennesker, der har dem.
I lighed med andre forskere har hun tidligere slået fast, at mindst hver anden af os har en oplevelse i løbet af vores liv, og at der ikke er nogle grupper af mennesker, der ser ud til at være mere eller mindre modtagelige end andre.
Hun har desuden også fastslået, at der ikke er særlige oplevelser, der rammer særlige befolkningsgrupper.
I sin nyeste forskning har hun nærstuderet 2000 af centerets 6600 beretninger om spirituelle oplevelser for at få svar på spørgsmålene: Hvad er frugterne?
Marianne Rankin er i dag kommunikationschef i Alister Hardy Trust and Society for the Study of Spiritual Experience, University of Wales.
Hun har en master i religionsvidenskab, er bachelor i tysk og fransk og har arbejdet på den tyske ambassade i Singapore i en række år, inden hun vendte hjem til England.
Efter 10 års forskning i arkivets fortællinger er hun anerkendt som en af dem i verden med det bedste overblik over, hvor mange, der oplever hvad og hvad, det gør ved dem.
Sin viden har hun delt i grundbøgerne “An introduction to religious and spiritual experience”, 2008, og ”Death, the gateway to life: An interdisciplinary exploration of near-death Experiences”.
- https://www.studyspiritualexperiences.org/
- https://uwtsd.ac.uk/library/alister-hardy-religious-experience-research-centre/
- Læs også interview i min bog: Vi mødte Jesus, Gyldendal, 2017.
27. Kærlighed: Christian Suhr
Måske er vi ens indeni? Antropolog Christian Suhr tror det. Han har i al fald en tese om det. En idé så stærk og velargumenteret, at EU’s forskningsråd har bevilget ham 11 millioner kroner til at undersøge vores inderste. Sjælen kan det kaldes.
Oplever kristne, muslimer og buddhister det samme, når de fortæller om lys og strømme af kærlighed eller andre af de spirituelle oplevelser, som de fleste af os får i løbet af vores liv? Og hvad vil det gøre ved os og verden, hvis vi kan dokumentere det?
I dette afsnit af Berørth taler jeg med Christian Suhr, født 1978, far til tre og frem til 2026 leder af forskningsprojektet Hjerte-åbninger – Heart Openings. På Aarhus Universitet leder han et hold af forskere fra vidt forskellige fagområder, som skal tale med mennesker i Nepal, Papua Ny Guinea, Egypten, Tanzania – og Danmark – alle med forskellig tro. De skal interviewes i detaljen om oplevelser, de har haft, som de selv kalder spirituelle, åndelige eller religiøse. Mon de oplever det samme? De taler ofte om kærlighed, erfarer han fra tidligere studier. Det gjorde ham nysgerrig, og han ville undersøge mere. Hvis nu han kan finde dokumentation for, at kærligheden opleves hos forskellige mennesker i forskellige religioner forskellige steder, så er vi måske mere ens, end vi er forskellige? Så kan vi måske få en anden samtale med hinanden? Færre konflikter? Mindre krig?
Forskningsprojektet er først lige gået i gang. Ingen ved, hvad resultatet bliver, men efter samtalen med Christian Suhr har jeg mere håb end før om, at det bliver sådan.
Jeg genkender dét, at der mærkes en kærlighed, når man har spirituelle oplevelser fra de mange hundrede, der har skrevet til mig om deres oplevelser. Dem har jeg blandt andet har skrevet om i ”Vi mødte Jesus” på forlaget Gyldendal, hvori jeg også citererede andre forskere for at forestille sig det samme som Christian Suhr.
Nu har han fået midler til at undersøge det. Undersøge den kærlighed, der måske findes et eller andet sted, vi kalder Gud, altet eller noget helt andet. Christian Suhr kender den. Har oplevet den. Flere gange. Også i Egypten til en fest, han selv sammenligner med Roskilde Festivalen …
Christian Suhr.
Født 1978.
Barndom i Odder, Aarhus og Tvis.
Gift og far til tre.
Professor i antropologi ved Aarhus Universitet.
Tilknyttet det nyåbnede Interacting Mind Centre, IMC, samme sted.
Skal frem til 2026 stå i spidsen for forskningsprojektet: ”Heart Openings”.
EU har bevilget 11 millioner kroner til tværfaglig forskning i spirituelle oplevelser af kærlighed i buddhisme, kristendom og islam i Nepal, Papua Ny Guinea, Danmark, Egypten og Tanzania.
Har tidligere forsket i eksorcisme og psykiatri og islam.
Læs mere:
https://pure.au.dk/portal/da/persons/christian-suhr(67d60eea-4f2d-4e2a-b718-ef059b3da62b).html
Filminstruktør på ”Light upon Light”, Hassala Films & Persona Film 2022, vist på CPH:DOX, 2022. Om den skriver han:
A friend in Cairo gave me a simple advice: “Stop focusing on the darkness in this world: Look at the light”. I took the advice and together with the Egyptian filmmaker Muhammad Mustapha, the photographer Amira Mortada, and the philosopher Omar El-Rakhawy, I embarked on a research and film project about religious experiences of light.
Forfatter til den tilhørende bog: “Descending with Angels”, Manchester University Press, 2019.
Læs også mere i:
”Vi mødte Jesus – og hvad kommer det andre ved”, Gyldendal, 2017. https://www.charlotteroerth.dk/vi-moedte-jesus/ og https://www.charlotteroerth.dk/presse/
26. Rødder: Peter Halldorf
”Den svære kærlighed” hedder den seneste bog ud af langt over 30 styk, som den svenske præst Peter Halldorf, 63 år har skrevet. Bogen, der netop er udgivet på dansk, er lille og tæt og handler om, hvor sammenvævede, vi mennesker er. Faktisk er vi så tæt på hinanden, at vi ikke eksisterer uden andre. Det gør ikke kærligheden lettere, snarere tværtimod, men netop derfor må vi undersøge den, mener manden, som jeg netop har været på retræte med.
Efter en vandring ved Hammershus på Bornholm satte vi os og talte en god halv time om et råd, han engang gav mig. Et råd, jeg gerne vil dele med andre. Fordi det hjalp.
Bliv, hvor du er og gør godt derfra, opfordrede den tænksomme og vidende pinsepræst.
Han er selv i alle årene rejst ud, men altid vendt hjem igen for at inddrage den nye viden i det liv, han lever i Sverige.
Dette med at tro, at alt er bedre, mere interessant, vildere og dybere et andet sted, er et grundlæggende træk i mennesket, mener han. Men rastløsheden kan vendes til det gode, hvis man husker at vende hjem.
Glemmer man sine rødder, vil man til at gå for meget op i det ydre. Det gælder også troen, hvor man kan komme til at fokusere på de ydre udtryk for troen fremfor selve kernen af troen. Derfor her Peter Halldorf i mere end 30 år arbejdet på at få trukket mere af den tidlige kristendom ind i den moderne hverdag. Han har skrevet om de første kristne, ørkenfædrene og -mødrene, der drog ud i det øde landskab og skabte små menigheder.
Ved at fokusere på deres tekster, kommer man hjem, fordi man tvinges til at gå helt tæt på selve kernen af kristendommen: Kærligheden fra Gud.
Der er ikke let. Mange har stor tryghed i at vide, at de udlever deres tro på den helt rigtige måde, og alle andre er lidt forkert på den.
Kærligheden fra Gud til alle er svær for de fleste, fordi den hindrer os i at sætte andre i bås og dermed skabe en rangorden af mennesker, der er til at forstå for os ordenssøgende menneskedyr. Men det er ikke det, troen består af, understreger Peter Halldorf.
Ritualer er vigtige, og vi skal bevare kirkerne som fællesskaber, men vi skal have mere fokus på selve troen. Kernen. Den svære kærlighed.
At læse Peter Halldorfs bøger – den seneste og ”At drikke dybt af ånden” blandt andet – er for mig som at spise og drikke åndelig føde og væske. Sådan er det også at tale med ham og at være på retræte med ham. Jeg håber, at også vil få glæde af denne cirka 35 minutter lange samtale med Nordens store og samtidig stille og rolige stemme.
Peter Halldorf.
Født 21. juni 1958.
Gift med Christina, psykoterapeut.
De har voksne tre sønner.
Bor i Sverige.
Prædikant i svenske Pingströrelsen.
Det samme var hans far og farfar.
Økumenisk frontfigur i Norden.
Forankret i den tidlige kristne spiritualitet.
Medstifter af det økumeniske kommunitet i Bjärka-Säby https://ekibs.se/
Redaktør af tidsskriftet Pilgrim.
Læs hans klummer på https://tidskriftenpilgrim.se/fastebloggen/
Forfatter til over 30 bøger.
Nogle af dem er oversat til dansk, blandt andre:
”Det hellige år”, 2013,
”Det fædrende ophav”, 2012,
”Drik dybt af Ånden”, 2003,
Senest er ”Den svære kærlighed” netop udkommet.
Alle Boedals forlag.
Peter Halldorf anbefaler i podcasten at læse ”Kilder” af Olivier Clément med tekster fra kirkens første 600 år, udgivet 2008 af Katolsk Forlag/Boedal.
Han taler også om Philip Owen Arnould Sherrard (1922-1995), digter, teolog og oversætter. Han har blandt andet sammen med Kallistos Ware and Gerald Palmer oversat ”Philokalia”, de ortodokse mystikeres skrifter, til engelsk.
Find vandringer omkring Hammershus på https://naturstyrelsen.dk/media/nst/11118663/kort_nordbornholm_og_hammershus_indd.meddiger.pdf
25. Morgendialog: Daniel Nørgaard
Der findes mange mennesker, jeg gerne vil lære af. En af dem er Daniel Nørgaard, tidligere præst ved den katolske domkirke i København, netop udklækket jesuit og snart indehaver af en master i netop den form for spiritualitet, jesuitterordenens grundlægger, spanske Ignacio de Loyola (1491-1556), har udviklet.
Ved at være den, han er, leve i cølibat og blive ved at undersøge sin tro, udvider han min horisont, men fastholder mig samtidig i den kerne af tro, jeg mærker stærkere, jo flere sorger og glæder, der kommer min vej. Lyder det mærkeligt? Prøv at lytte vores samtale, tag den med på en god halv times gåtur, og jeg tror, du vil opleve – som jeg – at Daniel taler ind i en bevægelse, der i disse år vokser sig større i Danmark. Flere og flere mærker, at det er vigtigt at tænke over, hvorfor så mange tror og altid har gjort det? Hvad er det i os? Hvordan undersøger vi det? Jeg gjorde det sammen med Daniel Nørgaard. Det blev jeg klogere af.
Måske bliver du det også?
Daniel Nørgaard.
Født i 1980.
Vokset op i Farum med en katolsk mor.
Lillebror til Helene, gift Hägglund, forhenværende nonne, nu mor til to og snart præst i Svenska Kyrkan. Hør podcast med hende her på siden.
Teolog, Gregoriana-universitetet, Rom, 2006.
Licentiat-grad samme sted, 2014.
Sognepræst for Sankt Ansgars Kirke i København 2007- 2019, afbrudt af orlov.
Jesuit, 2021.
Afslutter snart en master i ignatiansk spiritualitet, Universidad Pontificia Comillas, Madrid.
Fra august jesuit i Danmark, ansat ved Niels Steensens Gymnasium som sjælesørger med mere.
Har netop oversat Ignacio de Loyolas selvbiografi fra spansk og italiensk.
Den udgives til september på Katolsk Forlag.
Læs artikel om Daniel Nørgaard på pov.international/?s=r%C3%B8rth
Læs mere om Jesuitterordenen her https://www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/hvad-er-jesuiterordenen
24. (Om)sorg: Ann Sofi Lægsgaard Andersen
Krigen i Ukraine og eftervirkningerne af Covid-19 giver mange af os en tung tid, men kan vi tillade os at være ked af vores eget? Og hvordan kan vi hjælpe hinanden med både små og store sorger?
Det ved jeg meget mere om efter at have talt med sognepræst Ann Sofi Lægsgaard Andersen om bibelsk sjælesorg – og om at have mistet sit barn.
Vi mødtes i forårssolen væltende ind af de mange vinduer på præstegården i Jerslev i Vendsyssel, hvor hun bor og arbejder – blandt andet med samtaler og grupper i bibelsk sjælesorg, en måde at hjælpe andre, som er udviklet i krigszoner og bruges i flygtningelejre og andre steder til mennesker med voldsomme traumer. Men det kan også bruges til daglig. Også af den, der ikke tror.
Harriet Hill m.fl.: “Bibelsk sjælesorg – Bearbejdning af traumer”, Eksistensen, 2017.
Synne Garff: ”Når Gud bøjer sig”, Bibelselskabets Forlag, 2018.
www.bibelselskabet.dk/om-metoden-bibelsk-sjaelesorg
23. Bøn: Anders Gadegaard
Nede i kælderkontoret skråt overfor Københavns Domkirke sidder Anders Gadegaard. Han fik mig næsten til at rødme, da vi indspillede dette afsnit af Berørth, der handler om bøn.
Til september går han på pension efter snart 25 år ikke blot som domprovst, men også som primær ansvarlig for morgenandagten i Danmarks Radio. Hvor mange tusinde gange, han har bedt, har han ingen anelse om. Måske havde det været interessant at tælle, men for Anders Gadegaard, 59 år, er det er bønnen her og nu, der er den mest interessante. Bøn handler om at være til stede. Som i elskov. Som han skriver i sin seneste bog om netop brug af bøn i Danmark i dag: ”Åh, jeg be´r”:
De fleste gør det. Enkelte gør det aldrig. Rigtig mange gør det alene. Færre gør det sammen. Det bringer mange helt ud af sig selv og anses af flertallet for at være temmelig grænseoverskridende. Det kunne lyde som indledning til en beskrivelse af erotikkens væsen, men …
Som han siger:
”At bede er en forening mellem Gud og menneske, og den har man i århundreder også beskrevet med erotikkens sprogbrug. Gud og menneske forenes. Bliver ét. Hvornår bliver mand og kvinde det? Ja, det ved vi jo godt, ikke?
Anders Borre Gadegaard.
Født 1952.
Cand.theol. 1981.
Sognepræst i Sions Kirke, København, og fra 1998 domprovst ved Københavns Domkirke.
Går på pension til september.
Gift med Elisabeth Ørsnes Gadegaard, far til tre voksne børn af første ægteskab.
www.domkirken.dk
Gud, min Gud
jeg lader hænderne falde
i afmagt,
midt i den hverdag,
der skulle være meningen med alting.
Jeg lader hænderne falde,
hvordan kan det være bøn?
Hvordan kan jeg tale til dig – når mit eget liv er fyldt
med bekymringer for dagen i morgen,
vågne nætter og bange anelser?
Hvordan kan jeg være som liljen
og føle mig klædt i kærlighed,
når jeg går så usikkert på jorden,
og min hud er i laser?
Hvordan lever jeg i dig,
en dag ad gangen,
når dagene hober sig op
som en tunnel af mørke?
Giv mig kræfter, Gud,
ikke til at kæmpe,
ikke mere, ikke igen.
Men til at tro på,
at de hænder, der falder,
falder og falder
i bøn
til dig.
Bøn af Liselotte Wiemer, præst i Horne Kirke, Nordjylland.
Bragt i ”Åh, jeg be´r” af Anders Gadegaard, Forlaget Eksistensen, 2020.
Lin Button kan findes på www.healingprayerschool.org.uk
22. Buddhisme: Silje Kvamme Bjørndal
Flere i vesten end nogensinde tager elementer af buddhismen til sig. Og med god grund, mener generalsekretær i den kristne organisation, Areopagos, Silje Kvamme Bjørndal, for den kan lære os at blive mere optagede af klodens og andre menneskers ve og vel. Men, hvorfor vil hun så forblive kristen? Efter min halve times samtalen med Silje Kvamme Bjørndal, der taler et letforståeligt norsk, er jeg blevet langt klogere på, hvorfor så mange netop nu drages af østen – og jeg kan bedre se, hvad der binder mennesker sammen kloden over – i krig og fred og i en tid, hvor de velkendte religiøse mønstre er opløsning, og vi selv plukker fra trosretningerne.
”Der et noget i buddhismen, som vi lader til at have mistet i vores protestantiske kristendom, og som falder sammen med den tid, vi lever i nu”, siger Silje Kvamme Bjørndal blandt andet.
Areopagos arbejder med blandt andet dialog mellem de to religioner fylder 100 år i år.
”For 100 år siden var det vældig kontroversielt, men nu er buddhismen blevet en integreret del af mange menneskers liv i Norden,” konstaterer Silje Kvamme Bjørndal. Hun er uddannet teolog, opdraget i den norske pinsekirke og har før sit hverv som generalsekretær forsket i netop troens betydning i samfund som sit eget norske og det danske sekulære samfund.
Areopagos.
Stiftet 1922.
Kristen dialogorganisation.
Udvikler også bønspraksis inspireret af blandt andet buddhismen og støtter studier og forskning.
Arbejder i Kina, Hong Kong, Norge og Danmark.
Areopagos, Ares´ klippe, ligger i Athen, og er et antikt tingsted, hvor Paulus også prædikede om Jesus.
Silje Kvamme Bjørndal.
Født 1981 i Seoul.
Opvokset i Bergen.
Gift med Christer Bjørndal, partner, CARN.
De er forældre til to.
Bor i Oslo.
2020 – : Generelsekretær, Areopagos.
2019- 20: Generelsekretær, KRIK.
2017-19: Politisk rådgiver, Kristeligt Folkepartis stortingsgruppe.
2015: Ph.d. teologi , ”The Church in a Secular Age”, udgivet Princeton Theological Monograph, 2018.
Læs artikel med Silje Kvamme Bjørndal www.POV.International
21. Krig og Corona: Henrik Reintoft Christensen
Henrik Reintoft Christensen har som leder af Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet gjort mig meget klogere på, om troen overhovedet har betydning for os i en i en tid med så voldsomme begivenheder som pandemien og invasionen i Ukraine. Den nyeste forskning og hans overblik gør ham sikker i sin sag. Den spirituelle side af religionen – vores egne samtaler med det større om livets mening – vil vokse. Samtidig vil den konventionelle kirkegang blive mindre, og dogmernes betydning mindskes. Med andre ord så betyder Gud, eller hvad vi kalder ham/den/det fylde mere, men organiseringen af troen vil blive mindre fast. Vi vil blive mere og mere individuelle og selv sy vores trosliv sammen, forudser han, men vi vil stadig gøre det sammen med andre – men i mere forskellige og måske også skiftende fællesskaber. For vi lærer netop nu med de kriser, vi lever i, at vi mennesker er forbundne. På godt og på ondt.
Lyt til Henrik Reintoft Christensen og bliv klogere på, hvad tro er for os i dag. Hvad er den for dig?
God lyttelyst.
Læs mere om Henrik Reintoft Christensen www.pure.au.dk/portal/en/persons/henrik-reintoft-christensen(82d3a30c-ceb9-4a89-a156-289e52129599).html
Læs artikel med Henrik Reintoft Christensen www.POV.International
20. Stress: Lotte Lyngby
Lotte ”Det er jo ikke sikkert, den var sendt os som et selvrealiseringsprojekt, Coronatiden”, siger Lotte Lyngby (1968) henimod slutningen af vores halve time lange samtale til dette afsnit af Berørth.
Denne enkle sætning vendte for mig det meste af de seneste to år på hovedet. For hvorfor fik jeg ikke lige ordnet haven, fikset kælderen eller forsøgt mig med en digtsamling? For ikke at sige at få ringet til de venner, jeg ikke fik lov at se? Der er da for dårligt …
Lotte Lyngby har skrevet flere bøger om at leve et liv i vores tid. En af dem handler om stress, og forbavsende meget er relevant for os (i hvert fald for mig) netop dette forår. Hvordan leve med alt det, jeg ikke fik nået de forgangne to år?
At lytte til Lotte Lyngby lærte mig, hvordan jeg kan komme i gang. Udover at være forfatter, er hun erfaren sognepræst, nu i Sønderholm og Frejlev kirke, og har selv været sygemeldt to gange med stress og har derfor undersøgt både skammen, uroen og den nødvendige egen-tilgivelse, når man skuffer sig selv.
”Skuf tappert,” lyder et af hendes råd. Det vil jeg prøve at følge. Hvad med dig?
Links
Lotte Lyngby har skrevet:
“En af den slags morgener”, “Den mor jeg var” og “Kære Martha – ord om Gud til et liv med stress”.
Bøgerne fås hos www.eksistensen.dk og kan lånes på biblioteket
Læs artikel med Lotte Lyngby www.POV.International
19. Dødsdag: Niels Christian Hvidt
Hvad mon det kan betyde for mig, mit helbred, dit helbred, for vores sidste stund her på jorden, at vi taler med hinanden om, hvad vi tænker og tror?
Dette afsnit af Berørth har lært mig at det ikke blot gør godt for min egen krop og psyke, men i høj grad også for samfundsøkonomien – selv om det lyder lidt vildt – at vi vover at tale om døden, om tvivl, om troen, om alt det svære, vi går og tumler med.
Ikke alene kan vi trøste og hjælpe hinanden, vi kan også spare samfundet og dermed os selv for mange millioner af kroner ved at mindske den nervøsitet, uro og angst, mange af os har ved tanken om døden.
Netop nu er et stort forskningsprojekt i gang i Danmark, det første af sin art, om sammenhængen mellem tro og helbred. Det er ledet af professor mso Niels Christian Hvidt, Forskningsenheden for Almen Praksis, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet, Odense.
Jeg talte med Niels Christian Hvidt i to omgange.
Denne første del koncentrerer sig om hans faglige virke, den anden del er hans personlige beretning om at køre galt på mountainbike og brække nakken. Han er kommet sig, men oplevelsen har sat dybe spor. Den samtale kan I finde frem til ved at tilmelde jer mit nyhedsbrev her: Tilmeld
Links
Læs mere på Niels Christian Hvidts egen hjemmeside www.hvidt.com
Følg med i forskningsprojektet www.sdu.dk/da/almenpraksis/exicode
Læs artikel med Niels Christian Hvidt på www.POV.International
18. Søster Christiane
Det er muligt, at der ikke er mange andre, der har det sådan, men indimellem længes jeg efter at gå i kloster. Også selv om jeg er gift har børn og barnebarn.
I denne udgave af taler jeg med Søster Christiane fra Nordsjælland. Hun har altid villet været nonne og er leder af et kloster i det gamle Østtyskland, Kloster Helfta i Lutherstadt Eisleben.
Hende har jeg talt med flere gange, og har også besøgt klostret, for hun har en formidabel evne til at forstå, hvad man spørger om, når man står udenfor klostrets mure og banker på.
Man kan bo på det genopbyggede kloster i kortere eller længere tid eller blot kigge ind til en kop kaffe i caféen, hvis man er på besøg i Leipzig nær ved eller på rejse i Martin Luthers fodspor. Han er født i landsbyen nær klostret.
Links
- Læs mit interview med Søster Christiane på POV International her
17. Tro: Helene Hägglund
Forholdet til Gud fylder for nogle så meget, at de går i kloster.
Det gjorde Helene Hägglund allerede som 16-årig i Grenå. Men først, da hun forlod klosteret og sad med en forbudt smøg på en bænk i Göteborg, mødte hun den Gud, hun havde længtes efter. Men hvorfor ikke bare opgive ham? Hvorfor blive ved at tro, når hun kalder klostret en sekt? Og hvad har det at gøre med at være en moderne kvinde, studerende, gift og mor til to?
Helene Hägglund er født i Danmark 1972 og har i sit liv prøvet mere end de fleste – og lærer i al fald mig, at værdien af det, man tror på, kan være stor, så stor, at prisen bliver høj – men alligevel værd at betale. Efter den samtale, I nu skal høre, som varer en halv times tid, tror jeg, at også I vil være meget klogere på, hvor meget man som menneske kan rumme. Og, hvad der er værd at bruge som pejlemærke i sit liv.
Læs også Helene Hägglunds bog ”Nonne tur-retur, magt og afmagt bag klostermurene”, Kristeligt Dagblads Forlag, 2009.
Links
- Læs mit interview med Helene Hägglund på POV International her
16. Udefra: Ingrid Ribe-Nyhus
Snart er det jul. Hvad fejrer vi?
Et barn, der fødes.
Jovist, men ikke bare ét barn.
Jesus er i følge kristendommen Guds barn, men det er alle andre ifølge den tro også. Så vi fejrer alle børn. Inklusiv os selv. Vi er også født. Både mænd og kvinder og alle andre.
Hvad nu, hvis vi en lille stund tager den tros historie til os og bare hører efter og derpå lytter til, hvad den fortælling fortæller os? Man behøver ikke tro på jomfrufødsel og det guddommelige faderskab for at kunne inspireres og måske endog blive klogere på det mærkelige fænomen, der hedder, at vi føder børn, at vi alle er født, og at netop det faktum er begyndelsen på den religion, der dominerer i vores land.
Det har jeg valgt at tale med præsten Ingrid Ribe-Nyhus i Oslo om. Hun har viden til at brede sine tanker og fødselserfaring ud til almen glæde. Og nej, det er ikke en samtale, der kun er relevant for kvinder, der har født eller skal føde. Mænd er også født. Måske har netop de, der ikke selv har født fysisk brug for at lytte og læse om det mirakuløse i, at et barn kan komme til verden. De af os, der selv har erfaret det, ved det jo. Ikke alle fødsler er fabelagtige, men alle mennesker, der lever – uanset køn – er kommet til verden. Det i sig selv er et mirakel. Og de har haft brug for en kvindes krop for at komme hertil. Alle har været båret ind i livet af krop, som Maria bar Jesus. Det er da fascinerende og værd at fejre.
Links
- Læs mit interview med Ingrid Ribe-Nyhus på POV International her
15. Fødsel: Annette Molin Brautsch
Dropindåb bliver stadig mere populært og for sognepræst Annette Molin Brautsch på Frederiksberg bliver det ved at være bevægende, fordi det er en handling, der betyder noget for den, der kommer til kirken for at blive døbt, uanset alder. Det er en gave, mener hun, en julegave, en genfødsel, som hun kalder dåben, som også julen er en fejring af en fødsel af et barn, af alle børn, af alle mennesker, men midt om natten, når hun sidder med det spæde barn, kommer noget andet på besøg. Hvad?
Hør Annette Molin Brautsch tale om hvad det at være troende og teolog gøre ved det at være gravid og få og have børn – når nu kernefortællingen i kristendommen netop er en fødsel.
Det er ikke den vinkel, der oftest tales om, når vi taler tro, men her til jul og midt i en samfundsdebat om moderskabet får Annette Molin Brautsch understreget, at det ikke er den enkelte af os, der kan planlægge at få et barn, som så er vores projekt eller ejendom, nej, børnene er sig selv og samtidig en del af den store menneskehed, som vi også selv er det.
Det minder julens fortælling om Josefs delte faderskab med Gud, Marias moderskab og Jesu fødsel os om. Som vi også kan mindes vores egen skrøbelighed og dødelighed når vi som Annette Molin Brautsch husker tilbage på at sidde med et nyfødt barn midt om natten – alene i mørket.
Links
- Læs mit interview med Annette Molin Brautsch på POV International her
14. Udefra: Paula Gooder
I dette afsnit af Berørth er jeg i selveste Saint Pauls Cathedral hos en af Englands flittigst benyttede debattører. Paula Gooder hedder hun, er teolog og var i 10 år medlem af General Synod of the Church of England, derefter siden 2011 medlem af The Anglican–Roman Catholic International Commission. Efter at have haft job i blandt andet det britiske bibelselskab, er hun nu ansvarlig for indholdet af de kurser og andet, som man kan tage inde i den kendte katedral.
Gennem de senere år har hun skrevet en række bøger, der har sat dagsordener – især om det faktum, at vi har kroppe. Det lyder som en selvfølge, men hun mener, at både kirken og den spirituelle verden har glemt det, selv om det står sort på hvidt i Bibelen gang på gang hos især Paulus, der ofte kaldes kristendommens skaber, dens første teolog.
Da hun i 2016 udgav bogen med den enkle titel ”Krop” (Body: Biblical spirituality for the whole person), blev den – til hendes store overraskelse – umiddelbart mødt med rungende tavshed.
“Netop tavshed er et af de mest effektive undertrykkelsesmidler,” understreger hun, der ikke var vant til at blive overhørt og derfor analyserede omgivelsernes reaktioner til bunds.
Hun fandt frem til, at det i høj grad handlede om en massiv kropsforskrækkelse, som blev forstærket af, at det netop var en kvinde, der skrev om erfaringer med sin kvindekrop. Måske var det endog også omvendt. At det handlede om en modstand mod kvindelige stemmer og fordi, kvinders kroppe blander sig mere i deres liv og tro, så kunne en affejning af kroppens betydning holde kvinderne ude.
“Jeg skrev om at være et menneske, der ventede et barn, om den mest legemliggjorte, åndelige oplevelse, man nogensinde kan få, og jeg indså, at mit åndelige liv var tæt forbundet med min krop. Det er jeg ikke alene om, det ved jeg godt, men jeg fandt ud af, at der faktisk ikke var nogen, der havde skrevet om, at selveste Paulus mente det samme. Det var reelt blevet fortiet,” siger Paula Gooder. Men hvad så nu?
Links
- Læs mit interview med Paula Gooder på POV International her
13. Udefra: Joel Halldorf
Joel Halldorf er en klog, kvik, livlig, goodlooking familiefar, der gennem de seneste år har bakset og bokset med alt og alle og skrevet og talt om Gud og Fanden de mest ustyrlige svenske steder. Og haft succes med det.
Fra de litterært bonede gulve til de hvide striber på grønsværen taler svenskere om hans bøger fra de pæne forlag og hans klummer i den nedre del af det svenske mediebillede, Expressen, og for nylig nyhedsbrevet Valv. Som en komet fra det ydre rum er han landet midt i en svær tid i broderlandet, der hektisk leder efter pejlemærker i en tid med hårdttonede debatter om indvandring og islam. Lyder det genkendeligt?
I Sverige er troen på nogle måder tydeligere end i Danmark. Svenske Kyrkan blev ved årstusindskiftet løst fra det bånd til staten, som den danske folkekirke har, og skal nu gøre sig synlig for svenskerne på en mere aktiv måde end før. Samtidig er både den nyere tværkirkelige pilgrims- og kristne meditationsbevægelse vandret ind i flere moderne menneskers liv, ligesom pinsebevægelsen, som Joel Halldorf er født ind i, er kommet frem i mere nutidige udlægninger med popmusik til megagudstjenester og religiøs tungetale i offentlige rum.
Midt i alt dette lander Joel Halldorfs bøger med tidsbetegnende titler som ”Gud: Återkomsten” og ”Gud: Jakten” på de neonfarvede omslag og insisterer på, at vi pinedød skal tale om Gud meget og mere, men på en helt anden måde end før.
Ikke for at overbevise hinanden om en tro, men for at forstå hinanden bedre. Forstå, at tro er helt almindeligt og hverdagsagtigt og ikke en akademisk disciplin, der skal argumenteres for som til et Ph.D-forsvar eller et partiprogram, der skal stemmes om.
Links
- Læs mit interview med Joel Halldorf på POV International her
12. Privathed: Isabella Arendt
Hvorfor vil Isabella Arendt, der leder et parti med kristendom i sit navn, gerne tale om at have skåret i sig selv, men ikke om sin tro, selv om alle mulige andre taler om den nu om stunder? “Det er for privat,” svarer hun helt kort, men er det svar nok?
Hør hendes argumenter for varsomhed og privatliv, sex og fred og ro, og hør modsvar fra den svenske debattør Joel Halldorf, der mener, kristne i offentlige hverv er forpligtede tale om deres private tro. Vi er ved at miste sproget for troen, så vi skal alle sige mere, siger han.
Links
- Læs mit interview med Isabella Arendt på POV International her
11. Udefra: Joan Taylor
I dette afsnit af Berørth taler jeg engelsk på en ikke supergod zoom-forbindelse på grund af rejserestriktioner med professor, PhD Joan Taylor, King’s College London, institut for teologi og religion. Hun er en af dem i verden, der ved mest om den Jesus, der levede, og hvilken sammenhæng, hans liv har med den kristendom, vores og mange andre landes love og kulturer bygger på.
Jeg har i flere år ønsket at tale med hende, faktisk siden hun som arkæolog i 2018 skrev bogen, der i min oversættelse hedder ”Hvordan så Jesus egentlig ud”. Nu, jeg har talt med hende, forstår jeg, hvorfor det betyder noget at vide så meget som muligt om, hvordan Jesus rent faktisk levede – og så ud.
For han var ikke noget at skrive hjem om, som Joan Taylor siger – og han levede, som han prædikede, fattigt og blandt de udstødte – og han respekterede kvinder og lod dem lede andre og udlægge teksterne.
Det er voldsom viden, Joan Taylor henter frem, og det gør hun endda fra en af de største kritikere af kristendommen, den græske filosof fra det andet århundrede, Celsus. Han hånede Jesus for hans omgang med kvinder. De prædikede endda, skrev han.
At lytte til Joan Taylor er at få afdækket, at kristendommen i sin kerne ser kønnene som ligeværdige, men, da den bliver statsreligion, bliver den lige så patriarkalsk som den daværende romerske magt.
Skyd skylden på Kejser Konstantin, lyder det fra Joan Taylor, som opfordrer til, at vi i dag læser skrifterne på ny – også dem, der ikke kom med i Bibelen – Thomas- og Maria-evangelierne blandt andet – for så kan vi se en anden måde at være Jesus-tro på, som kan inspirere alle i dag.
For jo, hun er troende, Joan Taylor, (og halvt dansk – og har skrevet om Cecilie Hertz, sin oldemors søster, i “Livserindringer – Memories of My Life: A Woman’s Life in 19th-Century Denmark”, 2009). Hun er kristen og anerkender fuldt ud, at man (som jeg har haft) kan have mødes med en Jesus, der ser anderledes ud end hendes arkæologiske fakta, fordi han netop er Guds søn og kan vise sig som hvad som helst også så ikke engang Maria Magdalene kunne genkende ham, som det fortælles i Bibelen.
Nogle vil nok blive provokeret af hendes udsagn, men det er vel også sundt nok at blive?
Links
- Læs mit interview med Joan Taylor på POV International her
10. Kvinder: Marianne Aagaard Skovmand
“Kristendommen var aldrig blevet til uden kvindernes indsats, da Jesus levede og i årene derefter” Det fastslår Marianne Aagaard Skovmand, cand. theol. PhD og forfatter til et omfattende værk om kvinder i kristendommens første tid.
Selv om man har studeret de kristne tekster indgående i 2000 år, dukker der hele tiden ny viden op. Ofte er det viden, der giver kvinderne en større rolle. “Det var ofte kvinder, der organiserede og finansierede møderne mellem kristne de første år, ligesom de sørgede for Jesus og hans følge”, fastlår hun efter sin indgående forskning forud for udgivelsen af ”De skjulte ledere – om kvinderne i den tidligere kristendom”, på Gyldendal 26. oktober.
Forfatteren, der tidligere har oversat både Maria- og Thomasevangelierne, dokumenterer, hvordan Jesus og senere Paulus, der formede begyndelsen på kristendommen og konstant inddrog kvinderne i beslutningerne, og det i en tid, hvor det var endnu mere provokerende end i dag.
“Det betyder noget at kunne fastslå det, for det er selve kernen af kristendommen, at både kvinder og mænd er skabt af Gud i hans billede og derfor har samme værdi og samme rettigheder. Nu kan vi se, at Jesus og også Paulus faktisk stod ved det og kæmpede for det i de år”, påpeger Marianne Aagaard Skovmand, hvis forskning understøttes af professor Joan Taylor, Kings College, London, en af verdens førende eksperter i Jesus og den tidlige kristendom.
“Netop det at inddrage kvinder var en afgørende del af Guds projekt med Jesus”, fastslår Joan Taylor.
Links
- Læs mit interview med Marianne Aagaard Skovmand på POV International her
9. Udefra: Tom Egeland
Nogle af de bedst sælgende bøger i Norge – og Danmark handler om Jesus. Spændingsromanerne skrevet af nordmanden Tom Egeland er fermt skrevet med en helt klassisk page-turning fremdrift i hælene på arkæologen Bjørn Beltø.
Men Tom Egeland er ateist, så hvorfor bruger han de fleste af sine vågne timer på at skrive bøger, der drejer sig om hændelser fra Bibelen?
Lyt med, når han med sin journalistiske grundighed, men med en forfatters frihed, taler og skriver med et helt særligt formål. Og nej, det handler ikke om at tage troen fra folk, påstår han.
Links
8. Synd: Kristian Bøcker
Hvem har taget det sidste stykke pålægschokolade?
Sådan undgår du at blive den mest utålelige synder af os alle.
Lyt til samtalen med præst Kristian Bøcker og lær fire greb, der kan gøre dig til et menneske, du selv og andre kan holde ud .
- Stå ved dine fejl, du er elsket alligevel
- Fællesskabet er større end dig
- Du, jeg, vi, dem, vi sejler alle i båden
- Tag ikke dig selv højtideligt
Kristian Bøcker er redaktør på det kirkesatiriske onlinemedie ”Hyrdebrevet Søndag Morgen”, sognepræst i Jelling, tidligere viceforstander på Brandbjerg Højskole og forfatter til bogen ”Synd for begyndere”.
Links
- Læs mit interview med Kristian Bøcker på POV International her
7. Udefra: Alf Kjetil Walgermo
“Jeg fik et chok, der vil præge mig resten af livet”, siger norske Alf Kjetil Walgermo, forfatter til en af året mest omdiskuterede bøger oppe nordpå, ”Bibelens kvinner”.
Selv ikke han, der som journalist og forfatter har skrevet om kristendom i årevis, kendte ikke til en brøkdel af de mange hundrede kvinder i Bibelen. Han var vildt forundret. Indtil det gik op for ham, at det ikke er selve Bibelen, der er kristendommen i vores lande, det er tolkninger af den bog. Tolkninger, som mænd med magt har lavet.
Men nu, siger han, nu må det stoppe. Nu må vi læse Bibelen på ny og tale om kvinder. Lyt med på et stilfærdigt norsk og gå så måske selv i gang med at læse Bibelen med et nyt blik.
Links
- Læs mit interview med Alf Kjetil Walgermo på POV International her
6. Køn: Peter Skov-Jacobsen
Hvad sagde Jesus om #MeToo? Og hvorfor kommer det ikke-troende ved? Københavns biskop, Peter Skov-Jacobsen, har et overraskende bud.
“De sidste par år har lært os mænd meget. Også, at der er nogle kulturer, som bare må holde op”, fastslår han, der ønsker mere feminisme i den danske folkekirke, mens man i Norge diskuterer, hvad kvinderne i Bibelen egentlig har at lære os i dag.
“Næsten lidt for meget”, siger Alf Kjetil Walgermo, forfatter til den meget omtalte bog ”Bibelens kvinner”.
Links
- Læs mit interview med Peter Skov-Jacobsen på POV Internationa her
5. Udefra: Cynthia Bourgeault
Selvoptaget spiritualitet er so last year, fastslår en af de mest spirituelt indflydelsesrige personer i verden, præst og forfatter, Cynthia Bourgeault. Selv om kernen i alle trosretninger altid kan siges at være noget fælles menneskeligt, er der en stærk tendens til, at man udvikler sig spirituelt for sin egen skyld. Men nu sker der noget i det kristne, spirituelle landskab. For alvor.
Lyt til en kvinde med en mission, der har mere med danskerne anno 2021 at gøre, end de fleste tror, hvad end de er troende eller ej.
Links
4. Nåde: Sasja Mathiasen
Der findes fire bogstaver, som er helt centrale i kristendommen. De fire bogstaver danner ordet nåde. Et af det allersværeste ord i verden. Ikke kun for dem, der lever med den tro, der her i Danmark er mest udbredt, men også for dem, der afviser den.
Ved man ikke, hvad nåden er, kan man hverken sige ja eller nej til kristendommen, fastlår hende, der herhjemme forsker mest dybdegående i, hvad nåden egentlig betyder: Sasja Emilie Mathiasen Stopa, cand.theol., ph.d., Postdoc på Grundtvig Centeret ved Aarhus Universitet.
Og der er mere brug for den end nogensinde, mener både hun og forfatter og præst Cynthia Bourgeault, USA, der netop har udgivet en bog om, at et fælles fokus på nåden kan være en vej ud af klimakrisen.
Links
3. Udefra: Tomas Sjödin
“Vi havde talt så meget, Lotta og jeg, om, at vi ikke ville have drengene for evigt, men når døden bliver kød og blod og virkelighed, er den altid noget andet, end man forestillede sig,” siger den svenske forfatter og præst Tomas Sjödin i den samtale, han og jeg havde om at miste vores sønner.
Lyt til hans omhyggelige svenske og se, om du – som jeg – kan finde trøst og lys, hvad end du selv har mistet eller er tæt på nogle, der har.
- Læs også mit interview med Thomas Sjödin på POV International her
2. Opstandelse: Lene Højholt
Er der mening med galskaben? Noget af det vildeste i kristendommen er fortællingen om, at Jesus rejser sig fra de døde. Hvad sker der dog? Ingen ved det, fastholder forfatter og præst Lene Højholt og argumenterer alligevel for, at også ikke-troende mærker opstandelsen flere gange i løbet af deres liv. Måske endda i morgen tidlig? Men møder vi dem, vi har mistet? Præst Tomas Sjödin er ikke i tvivl om, at han møder sine sønner senere, men hvordan ved han ikke.
Links
1. Videnskab: Eske Willerslev
Troen skal sætte grænser for videnskaben, mener Eske Willerslev – DNA-professoren fra Københavns og Cambridge universiteter, som også i vores samtale kommer ind på den videnskabelige pligt til at begynde at forske i nærdødsoplevelser og andre spirituelle fænomener.
“Jeg læser om dem non-stop,” siger han om de oplevelser, han som forsker ”bliver mere og mere grebet af” efter selv at have erfaret dem.
Det samme gælder Jan-Olav Henriksen dr.philos. og dr.theol, Oslo og Oxford, der pludselig en dag kunne heale. Og gjorde det.
“Havde jeg været yngre, havde jeg måske tiet om det, men nu er jeg så gammel i gårde, at jeg kan stå ved det. Og det er godt for nysgerrigheden og forskningen,” siger Jan-Olav Henriksen.
Links