Klumme: Ravnen fra fremtiden

3. maj 2024

Hver morgen går vi en tur i skoven oppe bag vort hus.

Straks, vi er kommet op over bakken, rammes jeg af forundring over, at det vilde liv rækker helt herind i byen. Her går jeg under majestætiske bøgetræer som gæst i naturens vidunder. Fuglene byder mig velkommen. Et yndefuldt kor. Yndigt. Sødt. Smukt. Indtil det pludselig afbrydes af en lyd, der kradser i øregangene.

Jeg stiller mig stille og lytter til den sære lyd, mens jeg funderer over, hvordan forudseende købmænd i 1898 tilplantede en skov på dette stykke jord og gav den som en gave til byen, Aalborg.

Det er nu 126 år siden, de satte de små planter i jorden en efter en. Hvor langt frem tænkte de? Tænkte de på mig og mine børn og børnebørn? Så de mig stå her i 2024 og lytte til en lyd fra en af de mest fantastiske fugle, der findes? En fugl, der er klog og så langt oppe på rangstigen, at blot et enkelt par (heldigvis for os) har jaget en flok på flere tusinde råger på flugt? En mytologisk fugl. En fugl, der kan tale på tværs af tider og kulturer.

Ja, det er ravnen, jeg står og hører på. Den sidder i et af de få lærketræer øverst oppe. Jeg tror, det er hannen, dens stemme er dyb. I et andet lærketræ er reden. Det må være det par, vi kender. Har han et hak i vingen, er det ham, men jeg kan ikke se ham tydeligt, da han begynder at kredse over trætoppene.

Jeg kan høre biler og børn ovre i skolegården nær ved. Jeg kan se vandtårnet og andre menneskeskabte bygninger. Men det er mig, mennesket, der er på besøg. Det er ikke min skov. Det er dyrenes og planternes.

Købmændene må have tænkt på naturen og på andre generationer. De må have set livet frem for sig og ville ære det. Give glæden videre til andre end dem selv. Minde os om skaberværket. Det er en religiøs gerning at plante et træ, kommer jeg til at tænke på, mens jeg står i det, mange da også kalder Guds katedral.

Jeg tænker, det er såre simpelt. I stedet for at tale om klimakrise, kan man gøre som købmændene her gjorde for 126 år siden: Plante et træ, der giver fugleliv, så vores tipoldebørn også kan høre ravnen tale. Måske er det en takketale, den giver her til morgen?

Klummen bringes i en længerere version i den svenske avis, Sändaren, maj 2024.

PS
Og forleden mødte vi et tranepar i Rold Skov. Hvilke gaver!

Læs videre

Hvilken krop gør os til mennesker? Cat Bohannons forklaring blev bestseller

FORSKNING & FREMTID // INTERVIEW - At kunne lave mælk gør os til pattedyr. At bære og føde sårbare babyer gør os afhængige af andre end os selv. Det er kvindens krop, der gør os til mennesker og skaber samfund, fastslår forskeren Cat Bohannon i sin internationale bestseller om 200 millioner års kropslig (r)evolution.

Når forskeren Cat Bohannon, 45 år, fredag 24. maj rejser fra Seattle til København for at holde foredrag, er flyturen for hende ”like the blink of an eye”, efter at hun i over 10 år har siddet fordybet i ikke blot sin egen historie, men 200 millioner års kvindekropshistorie.

”Det er de mange år, der gør mig optimistisk,” siger hun en morgen tværs over kloden, efter at hun har afleveret datteren på fem og sønnen på tre i børnehave. Hun ser en bedre fremtid for begge sine børns køn ”og alle andre køn”, understreger hun, der som 18-årig brød med sin irsk-katolske baggrund, engagerede sig varmblodigt i ”the queer community” og nu er ateist.

”Jeg ser de store linjer. Det lange træk. Der er en forandring i gang, trods nutidens backlash fra højrefløjen og mænd, der føler magten smuldre. Den samlede biologiske, kulturelle og samfundsmæssige udvikling hen over millioner af år viser, at mennesker bliver mere og mere lig hinanden. Kønsforskellene vil mindskes,” fastslår hun.

Læs mere

Tag det bedste med hjem – få 11 gode råd

Det er godt at være afsted, at rejse, at fordybe sig, at være på retræter og kurser. Men hvad så, når man kommer hjem? Bliver det så bare til gode minder og ingen livsændringer?

Jeg har lettere ved at få noget til at hænge ved, hvis jeg skriver og læser om det.

Derfor har jeg lavet en liste med de 11 ting, jeg gerne vil opdrage mig selv til at ændre i mit liv herhjemme denne sommer.

Meld dig til mit nyhedsbrev inde i teksten (klik på "Læs mere") og få inspiration til at lade dine egne rejser leve længere.

Læs mere

Augustdage: Skriveskole i København

Når de har taget livet af sig. Skriveskole til efterladte kolleger, kammerater og pårørende.

“Det er forskelligt, hvordan vi reagerer og hvornår, men der er stor hjælp at hente i andres erfaringer med at leve som efterladt. Alene det at læse, at jeg ikke er alene med den slags sorg og smerte er en lettelse for mig."

Sådan siger journalist og forfatter Charlotte Rørth. Hendes yngste søn tog for ni år siden sit eget liv i en alder af 22. Hun fik selv hjælp af at skrive, så nu afholder hun skriveskole for andre, der har mistet til selvmord.

Til august holder hun en intensiv fire dages skriveskole for højst 12 deltagere i København fra torsdag til søndag 22.-25. august, hver dag 9.30-15.

Kurset er arrangeret i samarbejde med Natkirken, Vor Frue kirke.

Læs mere

Læs videre

Du bestemmer over dine data