FN-chef var mystiker: Ny serie podcasts
26. december 2023

Der er meget at glæde sig over, og jeg ønsker alle en glædelig jul.

Min gave til jer er en ny serie podcasts, hvor I kommer tæt på nogle af de mennesker, der betyder meget for mange: Mystikerne.

Mange kender dem, flere gør ikke, og der er mange misforståelser og måske også forvirring over, at de betegnes, som de gør. For de er egentlig slet ikke mystiske, men så alligevel. De bærer på et mysterium. Uanset deres tro er den så indgroet i dem, at de udlever den hvert sekund, om det gør ondt eller giver glæde, de er i relation til gud.

Mystikerne har været kendt i årtusinder, og er i disse år blevet stadigt mere aktuelle, måske fordi de ofte er så konkret tænkende: Hvad kan troen i det liv, vi lever lige nu?

Samtidig ser de med et eviggyldigt blik på, at vi lever her på jorden i så kort tid.

Og de formår at kommunikere om det.

I vil komme til at møde nogle af de kendte som den spanske munk og digter Johannes af Korset, den tyske medicin- og musikkyndige Hildegard af Bingen og den kontroversielle Simone Weil.

Den første, I skal møde, er svensk: Dag Hammarskjöld.

Han er her portrætteret af Kim Frans Broström (i beskåret udgave) på forsiden af “Den længste rejse”, udgivet af Institut Sankt Joseph, som han har skrevet sammen med præst Jesper Fich og min samtalepartner, forstander Peter Franklin Højlund.

Lyt til samtalen lige her på min hjemmeside eller hvor, du ellers finder podcasts.

PS
25.12. er der svensk premiere på en film om ham og dansk premiere på radioprogrammet Audiens på DRs P1, og så har forlaget Boesdal netop udgivet hans hemmelige tekster i ny oversættelse.

Læs videre

Hvilken krop gør os til mennesker? Cat Bohannons forklaring blev bestseller

Hvilken krop gør os til mennesker? Cat Bohannons forklaring blev bestseller

FORSKNING & FREMTID // INTERVIEW - At kunne lave mælk gør os til pattedyr. At bære og føde sårbare babyer gør os afhængige af andre end os selv. Det er kvindens krop, der gør os til mennesker og skaber samfund, fastslår forskeren Cat Bohannon i sin internationale bestseller om 200 millioner års kropslig (r)evolution.   

I over 10 år har hun fordybet sig i ikke blot sin egen historie, men 200 millioner års kvindekropshistorie.

Så nu ser hun en bedre fremtid for begge sine børns køn ”og alle andre køn”, understreger hun.

Læs mere

Tag det bedste med hjem – få 11 gode råd

Tag det bedste med hjem – få 11 gode råd

Det er godt at være afsted, at rejse, at fordybe sig, at være på retræter og kurser. Men hvad så, når man kommer hjem? Bliver det så bare til gode minder og ingen livsændringer?

Jeg har lettere ved at få noget til at hænge ved, hvis jeg skriver og læser om det.

Derfor har jeg lavet en liste med de 11 ting, jeg gerne vil opdrage mig selv til at ændre i mit liv herhjemme denne sommer.

Meld dig til mit nyhedsbrev inde i teksten (klik på "Læs mere") og få inspiration til at lade dine egne rejser leve længere.

Læs mere

Læs videre